Beskrivelse
Fuldmuret og imponerende kvalitetsvilla på god belligenhed
– Fjernvarme er bestilt og betalt af sælger og vil blive lagt ind i 4. kvartal 2022.
Beliggende i et trygt og roligt kvarter i Torsted få minutter fra Horsens centrum og motorvej E45 findes denne gennemmurede villa fra 2008. Forbundet af stisystemer til skole, daginstitutioner, sportsfaciliteter, indkøb m.m. er dette perfekt til børnefamilien, der ønsker muligheden for at kunne færdes trygt til dagligdagens fornødenheder.
Villaen er arkitekttegnet hvilket afspejler sig i villaens dejlige lysindfald og nøje udvalgte løsninger. Boligen byder ligeledes på en utrolig funktionel planløsning med separat børne- og voksenafdeling.
Fra den indbydende og lyse entre er der adgang til husets bryggers med masser af skabsplads og egen udgang. Ydermere forefindes en børneafdeling med 2 gode og lyse værelser med eget badeværelse med bruseniche. Villaens flotte køkken/alrum med højt loftet, indbygget pejs egner sig perfekt som familiens samlingssted. Fra alrummet er der udgang til husets sydvestvendte terrasse, hvor familien kan sidde helt ugeneret og nyde de lune sommeraftener med grillen tændt. I delvis åben forbindelse ligger den rummelige opholdsstue hvor gulv til loft-vinduerne skaber et fantastisk lysindfald. Fra stuen er der adgang til kontor og forældreafdeling med soveværelse og stort badeværelse med både bruseniche og badekar.
Med til boligen hører en dobbelt carport med tilhørende skur. Haven er beliggende ugeneret med et stort græsareal og den er lavet så det kræver et minimum af vedligehold.
Et virkelig spændende og anderledes hus med masser af kvalitet på en god beliggenhed….