Beskrivelse
Særdeles velbeliggende og indflytningsklar ejerlejlighed med tilhørende garage – direkte ved Bygholm sø og skov !
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/11 – klik på billede –
Lejligheden ligger på en af de absolut bedste placeringer ved Bygholm sø med en ualmindelig smuk udsigt over hele søen. Lejligheden ligger på 1. sal og har dermed panoramaudsigt over søen og Åbjerg skoven. Udsigten er ubeskrivelig smuk året rundt, hvor skovens farver veksler og spejles i søen. Der er anlagt stisystemer rund om søen, perfekt til gå- og løbeture. Et helt igennem pragtfuldt område for naturelskere.
På 5 minutter når du motorvej E45 og på 10 minutter kan du cykle gennem Bygholm Park til banegården og strøget. Desuden ligger Horsens Golfbane få minutters kørsel fra lejligheden. De daglige indkøb kan foretages i Rema, som ligger blot 100 meter fra lejligheden.
Allerede når man ankommer til området fornemmer man, at her venter en særlig oplevelse. Den flotte opgang med elevator og dørtelefon er smagfuldt indrettet og fra de store vinduespartier fra gulv til loft strømmer lyset ind. Til lejligheden hører egen garage med elport og med et godt skur hvor der er indlagt el.
Fra lejlighedens store overdækkede altan på ca. 15 m2 har man direkte udsigt til søen og skoven. Her kan man følge solen hele dagen og nyde solnedgangen for enden af søen. Inde i lejligheden mødes man af en smagfuld stil overalt med lyse rum, hvide lofter og lyse parketgulve.
Man bydes velkommen i den præsentable entré med garderobeskabe og videre adgang til stuen via en fransk dobbeltdør. Den hyggelige stue har plads til både spisebord og sofagruppe og fra alle steder i stuen kan man nyde den skønne udsigt til søen og skoven. Køkkenet, som er et Svane køkken, er smagfuldt indrettet med hvide skuffer og sort granit bordplade samt kvalitets hvidevarer fra Miele. I køkkenet er der plads til et lille spisebord, hvorfra man ligeledes kan nyde udsigten. Soveværelset er indrettet med skydeskabe. Desuden et godt gæsteværelse samt badeværelse med bruseniche, håndklæde tørrer og gulvvarme. I badeværelset er der plads til vaskesøjle.
Lejligheden opvarmes med fjernvarme.
EN HELT UNIK BELIGGENHED TIL KØBEREN, SOM SØGER DE ABSOLUT BEDSTE OMGIVELSER !…