Beskrivelse
Her får I én af de bedste adresser i Dronningmølle. En stille vej med privat sti ned til stranden. Her får I en placering som er perfekt midt i Dronningmølle og som i 2. række fra vandet og med kun 1 min. gang til stien ned til vandet. Her får I den skønneste kyststrækning hvor man kan se over til Kullen i Sverige men også mod Gilleleje og Hornbæk kan I nyde den smukke strækning. Dronningmølle har gode forbindelser til både Hornbæk, Gilleleje og videre til Hillerød. Derudover findes der gode indkøbsmuligheder i Dronningmølle. Villaen fremstår i velholdt stand og med den helt særlige karakter som kendetegnede stilen hos Johan Christensen, Ude fra vejen, kan man ikke se meget, men såsnart man træder indenfor, bliver man virkelig betaget af de flotte linjer og de smukke vinduespartier. Derudover meget flotte parketgulve og en rigtig god indretning hvor huset virker væsentlig større. Udover boligen som iøvrigt har en super indretning, så byder ejendommen også på en udestue som i dag anvendes som som et skønt indgangsparti/stue hvorfra der er adgang til værkstedet i forbindelse med garagen, store skydedøre ud til en del af haven samt hyggelig stalddør til køkkenet. Boligen indeholder: Entre med flot klinkegulv, køkken med adgang til den skønneste spisestue hvorfra der er udgang syd/østvendt terrasse. Mellem spisestue og opholdsstue kan der lukkes med flotte skydedøre eller man kan nyde det flotte view igennem rummene hvor man for enden af stuen har et dejligt værelse med store vinduer i hjørnet af værelset, hvilket giver et fantastisk lys, og følelse af, at man sidder ude i haven. Derudover et godt badeværelse, stort bryggers og et stort soveværelse med skabsvæg og med udgang til haven. I kan også boltre Jer i den store garage eller det store udhus på ca. 25 kvm. hvor er også i separat bygning er installeret et toilet med håndvask ( ikke anmeldt og godkendt ). Haven er utrolig skøn – helt ugeneret med tæt beplantning ud mod vejen og en gårdhave mellem bygningerne hvor der er plads til hele familien. En villa hvor både beliggenhed og husets stil vil betage mange….