Beskrivelse
Charmerende hus midt i Hou
Tæt på havnen i Hou ligger dette lille, velindrettede hus på 75 m2 i halvandet plan, som har et køkken, et badeværelse, en stor stue og tre værelser. Bag huset er der en gårdhave med en overdækket terrasse, og i udhuset er der et fyrrum med vaskefaciliteter, et disponibelt rum samt et opvarmet værksted. Huset er fra 1925 og ligger på en mindre grund på 156 m2 med en lille gårdhave. Huset trænger til en opdatering, men har i 2021 fået installeret en luft-til-luft-varmepumpe, hvilket har gjort det billigere at opvarme boligen. I køkkenet er pladsen veludnyttet med en god mængde bordplads og talrige skabe og skuffer til opbevaring af jeres remedier. I forbindelse med køkkenet er en stue, hvor I har mulighed for at indrette rummet med både et spisebord og et sofaarrangement. For enden af stuen er der en skydedør mod værelset. Endelig er der også et badeværelse i stueplan.Ovenpå er der to værelser med plads til en seng, og de er begge udstyret med et indbygningsskab til opbevaring. Plankegulvene er blevet malet, og derudover er der velplacerede vinduer, som gør rummene ganske lyse. I gårdhaven kan I nyde det gode vejr i private rammer, og bagerst i haven er der en overdækning. Hobbyprojekterne kan I arbejde på i det opvarmede værksted.I bosætter jer centralt i den attraktive havneby Hou med kort afstand til Hou Skole, indkøb, en sportshal og en svømmehal. Dertil kommer, at der er gåafstand til både stranden og havnen. Kom og oplev ejendommen….