Beskrivelse
Sjældent udbudt rækkehus med fantastisk beliggenhed
Sjældent udbudt rækkehus med storslået udsigt – her kan himmel og solnedgang nydes over trætoppene fra første sal. Der er både en hyggelig og solrig forhave, baghave med stor græsplæne og en overdækket terrasse, med havedør fra såvel spisestuen som fra køkkenet.Ejendommen ligger højt på Nordskrænten og ganske tæt på den smukke allé op til Kokkedal Slot og Skov – Alléen går hele vejen ned til Øresund, hvor man langs stranden kan fortsætte til Rungsted Havn mod syd eller man kan fortsætte ad Strandvejen til Mikkelborg Parkanlæg og strand mod nord.Ejendommen er indrettet i forskudte plan og med værelses- og badeafdeling på 1. sal. En høj hall med elegant fordelingstrappe leder dels til førstesalen og dels et niveau ned til spisestue og køkken. Den store rummelige stue fanger et flot lysindfald, og her er der udsyn til den hyggelige forhave med mange blomstrende buske og stedsegrønt. Planløsningen er praktisk med god plads til familien.I stueplan indeholder boligen entré, hall, stue med stort vinduesparti ud til forhaven, garderoberum med indbyggede skabe, gæstetoilet, lys spisestue med havedør, køkken med direkte udgang til terrasse og baghave, praktisk bryggers. Flere huse i bebyggelsen har åbnet fra køkkenet til spisestuen, for at skabe et køkken/alrum.Huset er velholdt med bl.a. næsten nye vinduer og døre. Haven er hyggelig og smukt tilplantet med blomstrende buske samt kæmpe bregner og træer. Fra førstesalen er der en flot udsigt så langt øjet rækker. Ejerforeningen er veldrevet, og der arbejdes med en arkitekttegnet plan for bedre udnyttelse og forskønnelse af fællesområderne. Der er ingen støjgener fra trafik eller lignende, og på få minutter kan man komme på stranden og se ud over Øresund.Ejendommen ligger i gå afstand til Kystbanen, Kokkedal Golfklub og Slot, Øresund, skoler og idrætsanlæg. Slots Alléen fører endvidere op til Hørsholm Idrætspark og Rungsted Gymnasium. Børnene kan cykle af lukket stisystem til forskellige skoler – bl.a. til den internationale skole NGG og Kokkedal Skole.Og barnevognen kan trilles ned til nærtliggende vuggestue og børnehave, beliggende ud til dejligt grønt område.Bestil en fremvisning hos butiksindehaver Min Bolighandel Øresund : susanne@minbolighandel.dk Telefon: 31103958Ansvarlig ejendomsmægler: Jesper Vinding…