Skovbrynet 3, 2880 Bagsværd

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

MED#HARESKOVEN#I BAGHAVEN

Eksklusiv etplansvilla til jer, der drømmer om en lys og moderne bolig. Med Skoven i baghaven.I det attraktive og særdeles naturskønne Regattakvarter finder i denne imponerende flotte familievilla med den skønneste have og egen udgang til Hareskoven. Her venter naturoplevelserne bogstaveligt talt lige på den anden side af havelågen, og med Bagsværd Sø placeret for enden af vejen er det ikke svært at finde grønne udflugtsmål, når hunden eller løbeskoene skal luftes. Den nemme adgang til Bagsværds storslåede natur kombineres på helt unik vis med indkøbsmuligheder, skoler, daginstitutioner og offentlig transport, der alt sammen kan nås på mindre end fem minutter på cykel, mens pendleren vil begejstres over den lette og hurtige adgang til motorvejsnettet. På Bagsværd hovedgade venter det store udvalg i dagligvarebutikker, cafeer og restauranter godt en kilometer fra jeres nye hoveddør, og I får mindre end fem kilometer til Kgs. Lyngby.Den lækre ejendom er opført i 2014 af Lasse Larsen Huse med fokus på minimal indre og ydre vedligeholdelse og gennemført interiør af høj kvalitet. I kan forvente en meget stilren indretning med Svane-elementer i både køkken og badeværelser, ligesom samme flotte plankegulv går igen alle steder med undtagelse af entréen, badeværelserne, bryggerset og det skønne køkkenalrum, hvor I til gengæld bliver forkælet med stilrene, mørke klinker.Familien kan se frem til en familievenlig planløsning og gennemtænkte materialevalg fra ende til anden. Her er der tænkt over selv de mindste detaljer.Ejendommen byder blandt andet på BWT-anlæg, der fjerner kalk i vandet, Sonos højtaleranlæg i alle rum, alarmsystem og en 50 kvadratmeter stor, muret garage med el-port. Ude venter en dejlig, lukket have med indbygget højtalere og havebelysning i alle bede. Her kan både hunde og mindre børn færdes frit med masser af plads til både boldspil på plænen og timevis af leg i den hyggelige hule efterfulgt af et dejligt varmt eller koldt bad i den murerede udebruser. Fra Juliana drivhuset er der indbygget vandudtag, som henter vand fra den nedgravede regnvandstank. Indenfor får I fornøjelse af hele 201 veludnyttede boligkvadratmeter. Særligt imponerende er det fænomenale køkkenalrum med loft til kip og ovenlysvinduer, som bidrager til opholdsmiljøets fantastiske atmosfære. Køkkenet med ø står skarpt med varmefaste Dekton bordplader og elegante elementer, og hertil kommer diverse lækkerier i form af Bora emfanget, der er indbygget i komfuret, to ovne, ismaskinen i fryseren, armaturerne fra Vola og hvidevarerne fra Miele samt Quooker og køkkenkværn Gennem de lune måneder kan I åbne ud til den sydvendte terrasse, der føles som en naturlig forlængelse af hjemmet. Køkken, spisestue og stue glider ubesværet over i hinanden, og her har I masser af plads til hygge i familiens tegn.Forældrene får et master bedroom med walk-through-closet, ovelysvinduer og eget badeværelse med dobbelt bruseniche. Kontoret er placeret lige ved siden af soveværelset, mens de tre resterende værelser har indbyggede skabe, og ligger tæt på husets andet badeværelse. Som det sidste venter et dejligt bryggers med skabsplads og Miele vaskefaciliteter.En dejlig bolig med lofter til kip og en ganske enestående beliggenhed. Ring allerede i dag og hør nærmere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovbrynet 3 , 2880 Bagsværd9.995.000 kr.47.539 kr/㎡Ejer Udgifter: 8.537 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 201 ㎡Grund: 1202 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2014