Beskrivelse
Mulighedsrig landejendom i Kokkedal.
I Kokkedal ligger et væld af muligheder på denne landejendom. Udover det solgule stuehus findes i de hvide længer en stor maskinhal med port til varemodtagelse, to udlejningsmål, værksted samt kontorlokaler. Derudover separat hestestald . I får dermed gunstige forhold for at drive erhverv såvel som for at få en hverdag som børnefamilie eller bo flere generationer sammen.Hovedhuset fordeler sig over halvandet plan, og det store samlingspunkt bliver uden tvivl i det det fine køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen, hvor der er gulvvarme. I får god plads til at stille et langt spisebord, hvor venner og familie kan tage plads, og omkring det smukke ildsted kan I lune jer og nyde hinandens selskab. I forlængelse af stuen finder I desuden en udestue, som kan indtages i sommerhalvåret. Hjemmet rummer to badeværelser, der ligesom stuen beriges af gulvvarme. Badeværelset på førstesalen fremstår særdeles flot og er opdateret i 2014. På overetagen finder I tre store værelser, og I kan med fordel indrette med et soveværelse og to børneværelser, eller omdanne et af rummene til et kontor, et hobbyrum eller et gæsteværelse. Heroppe bemærkes det smukke fyrretræsgulv, som går igen fra stuen. I får også gavn af en kælder og en kæmpestor grund, der tæller hele 24.262 m2. Den enorme græsplæne prydes af gamle træer, der strækker sig højt og giver karakter til udearealerne. Endvidere kan I se frem til en dejlig, sydvendt fliseterrasse, hvor I kan dele et måltid under åben himmel. Hvad end I ønsker at drive erhverv, bo flere familier sammen eller blot nyde tilværelsen i landlige omgivelser midt i byen, placerer I jer fordelagtigt. Der er nem og hurtig adgang til motorvejen, ligesom alt i hverdagen ligger indenfor rækkevidde. Følg børnene til skole, daginstitution og sport via stisystemer og klar indkøbene i Kokkedals midtby….