Beskrivelse
Perfekt rækkehus med solrig tagterrasse i det grønne Hjortespring!
Her er mulighed for at bo i et af de unikke ende rækkehuse i Hjortespringparken og så endda et af husene, der har indgang direkte i stueplan fra gårdhaven og carporten. Her er plads til den store familie for huset er på 168m2 og herudover 36m2 særdeles god kælder i underetagen. I stueplan bliver det rummelig køkken/alrum familiens naturlige samlingspunkt. Herudover er der flot brusebadeværelse med gulvvarme og 2 gode værelser (tidligere 3 , der nemt kan reetableres). I underetagen er der separat udgang, stort værelse, stort badeværelse, masser af plads til indbyggede skabe og 36m2 tør højloftet kælder indrettet med bryggers og depot. Husets øverste plan er noget helt særligt med stor stue, højt til loftet og store vinduespartier med solfilter. Fra stuen er der udgang til den ugenerede og store tagterrasse med udsigt over Hjortespring. Sidst men ikke mindst opvarmes huset med fjernvarme.Beliggenhed: Huset er idyllisk beliggende i skøn natur ved Smør- og Fedtmosen. Der er stisystemer til skole, institution, Hjortespringbadet og Skinderskovshallen. Hjortespringparken har et rigtig godt og fredeligt miljø, med grønne fællesarealer og legeplads, hvor børnene samles.En unik bolig med naturskøn beliggenhed….