Beskrivelse
Her udbydes en af de beliggenheder, som meget sjældent kommer til salg.
Fra området er der stisystem til bymidten og du kan skimte vandet gennem træerne. Ejerforeningen tæller kun 6 boliger, og driften gennem foreningen er, på nuværende tidspunkt, kun lidt vedligeholdelse og belysning af parkeringspladsen. Området er helt lukket af, og du kan gå ned til Skælskør Lystskov og området ved Skælskør Nor.
Ejendommen er placeret på en af Skælskørs historiske beliggenheder. Fra 1908 og til 1984 lå ”Daneborg”, som oprindeligt var en husholdningsskole. I 1980’erne blev Daneborg revet ned, da bygningen var i forfald og i 1987 stod dette rækkehus klart og blev færdigmeldt hos kommunen.
Boligen har en spændende planløsning og er indrettet således: Entré, bryggers, pænt badeværelse med bruseniche, åbent køkken/alrum med klinkegulve og brændeovn til hyggen. Går du 5 trin op ad trappen, så findes den skønne lyse opholdsstue med udgang til en pragtfuld balkon. Her kan du få mange gode timer til at gå. Går du fra køkken/alrummet og ned af trappen, kommer du til værelserne. Underetagen rummer to værelser og et kontor. Fra alle værelserne er der udgang til terrassen.
Gårdhaven rummer et flisemiljø og et mindre udhus. De grønne områder omkring boligen er fællesareal, og hvor ejer vedligeholder deres del ved boligen.
Sørger du en bolig, med minimal vedligeholdelse og med en rigtig god beliggenhed, så skal du endelig ikke tøve med at kontakte EDC i Skælskør. Vi kan træffes alle ugens syv dage på 58166666 mellem kl. 8.00 og 22.00….