Beskrivelse
Eksklusiv og unik lejlighed i det populære Porcelænshaven Porcelænshaven nr. 8, Fajanceværkstedet “Firkanten”, ligger som en lille charmerende og eksklusiv ejendom midt i det eftertragtede Porcelænshaven. Den opsigtsvækkende lejlighed er tilbagetrukket fra det pulserende byliv, og kun 100 meter fra Porcelænshavens egen indgang til Frederiksberg Have.Lejligheden er aldeles enestående og på mange områder helt fantastisk. Lejligheden er etableret i 2012/2013 og fordeler sig i 2 plan, hvor 1. sal indeholder entré, 2 gode værelser og et badeværelse. Det ene værelse, et stort soveværelse på hjørnet med masser af lys og opbevaringsplads samt udgang til hyggelig altan hvor både morgen og aftensolen kan nydes. Det andet værelse er etableret med flotte New Yorker skydedøre, og fungerer perfekt som kontor eller gæsteværelse/børneværelse. Mellem værelserne ligger det eksklusive badeværelse med store lyse italienske fliser, vaskesøjle og god bruseafdeling. Fra entréen er der opgang via elegant trappeløsning til et absolut fantastisk stue/køkken-alrum med loft til kip løsning. Med 3,5 meter til loftet er den unikke 2. sal særdeles rummelig, og de 3 store fjernbetjente ovenlysvinduer, og mange vinduespartier skaber lys og en indbydende atmosfære. Køkkenet er et sort Svane-køkken med et eksklusivt mørkt look og Vola armatur. En perfekt løsning, der bryder med det meget lyse rum. Der er i hele lejligheden gulvvarme og flotte lyse trægulve.Ejendommen fremstår meget velholdt og indbydende, og består af 4 lejligheder i forskellige størrelse. I forbindelse med ejendommens entre ligger et meget funktionelt “bryggers” som de 4 lejligheder deles om. En praktisk løsning der fungerer godt i hverdagen. Derudover har hver lejlighed et depotrum i kælderen. Der er mulighed for tilkøb af privat p-plads i aflukket p-kælder for kr. 200.000 kr. De ekstremt lave fællesudgifter gør også denne lejlighed særdelseshed attraktiv som investeringslejlighed/forældrekøb. Ikke mindst forbi der er mulighed for udlejning til fri markedsleje!…