Beskrivelse
KLASSISK ETPLANSVILLA PÅ LUKKET VÆNGE
Det lukkede vænge er kulissen, og etplansvillaen jeres nye scene for hverdagen. De originale tanker står stadig til fuldt skue, og om I er forelskede i 80er-stilen og vil bevare detaljerne, eller om I vil starte forfra og renovere huset fra et moderne perspektiv, så er huset fyldt med hygge og herlighedsværdi.Vi starter med at træde ind i enteen, der så fint er indrettet med et lille indhak til overtøjet. Mens husets største værelse ses på venstre hånd, findes badeværelset med separat brus til høje, og bevæger I jer ligefrem, når I stuen med det gode lysindfald fra vest. Her tager familielivet rigtig fart når hverdagen bliver sat i system, for det centralt beliggende rum er hele boligens sammenhængskraft. Endnu et værelse tilgås herfra, ligesom også det kældre køkkenalrum gør det. En halvvæg adskiller spisearealet fra selve køkkenet, så kokken kan stå i fred og trylle, men stadig være med i familiens samtaler. Endnu et værelse og et bryggers afrunder indretningen, og således får man altså 106 kvadratmeter til at fordele sig flot og funktionelt ud.Fra alrummet har I muligheden for lynhurtigt at træde ud i det fri gennem glasdøren, for her venter ejendommens terrasse. Den vender mod vest, så I kan sidde i aftensolen og nyde tilværelsen, alt imens den tætte beplantning skærmer jer godt af fra vinden. Et græsareal tager over for fliserne og afslører den pæne have, der både har bede, træer og plæne, og et lille afsnit er genialt som køkkenhave, hvor I kan dyrke jeres egne kartofler og ærter.Båstrupvej er et uforstyrret vænge, der værner om det gode naboskab, og hvor trygheden virkelig slår tonen an. Her får børnefamilier og par i alle aldre virkelig lov til at trække vejret dybt, for ingen trafik af nogen art forstyrrer. Samtidig er I flyttet til Foldby og har dermed få minutters gang til pizzabaren, skolen, børneuniverset og den smukke natur, mens der er omtrent fire kilometer ind til hyggelige Hinnerup, hvor bylivet blomstrer og toget fører mod Aarhus.Må vi byde indenfor på en fremvisning?…