Beskrivelse
Virkelig velholdt villa med dejlig have
På central beliggenhed i Tistrup, i nummer 46 på Søndergade for at være helt præcis, ligger denne velholdte ejendom og venter kun på at byde en ny ejer og en ny familie velkommen indenfor. Det kunne meget vel være dig og din familie. Særligt hvis du er på udkig efter en ejendom, hvor det gode familieliv får fine rammer inde såvel som ude. Og i særdeleshed også hvis du sætter pris på at bo i et mindre samfund med gode faciliteter og kort gåafstand til det hele. Du skal kun gå nogle få hundrede meter for at komme til skolen og hallen, og der er ikke meget længere til hverken DagliBrugsen, børnehaven eller stationen. Herfra er der kun et par stop med toget ind til Varde, og foretrækker du at tage turen i bil, er den klaret på et lille kvarter. Ejendommen fra 1967 er passet og plejet med både kyndig og kærlig hånd af de tidligere ejere. Badeværelset er blevet opdateret, vinduerne er skiftet til træ-alu vinduer, der er opført et stort isoleret udhus/værksted, og køkkenet byder velkommen med lyse elementer fra HTH. Villaen er senior venligt indrettet: Det fine køkken har fin plads, og fra stuen er der udgang til den sydvendte terrasse i haven. I værelsesafdelingen er der to soveværelser det ene med walk-in closet, og du får et badeværelser der har gulvvarme. Endelig er der i boligen både et bryggers med vaske faciliteter. Grunden er anlagt med en nydelig forhave og en velafskærmet, helt privat baghave mod syd. Det store terrassemiljø indbyder til hygge og gode måltider under åben himmel, og græsplænen har også en størrelse, så både fodboldkampe og kroketturneringer let kan udspille sig her. Kort sagt er denne velholdte villa med den rolige beliggenhed et oplagt valg som familiens nye hjem. Bestil en fremvisning, så du ved selvsyn kan se, hvad vi mener….