Beskrivelse
Sæt jeres personlige præg på jeres nye hjem i Aalborg
Går I med nybyggersommerfugle i maven, og er I på jagt efter en god mulighed for at skabe præcis det hjem, I drømmer om? Så er Gugvej 71, st. th meget muligt lige, hvad I leder efter! Her får I en lejlighed til en god pris, så I kan sætte jeres personlige præg på den. Velkommen til! Lejlighedens 56 kvadratmeter fordeler sig på en flot planløsning uden spildplads, der giver gode muligheder for at skabe lige det hjem, I ønsker. I kommer ind i fordelingsentréen, hvorfra I kan tilgå lejlighedens 2 værelser – perfekte at indrette med stue og soveværelse, hvor I fra værelset ud mod ejendommens have har en hyggelig altan, hvor morgenkaffen kan nydes med fuglefløjt fra oven. Ydermere består lejligheden af et køkken, hvor mange kreative løsninger er mulige – her kunne laves et smart opbevaringssystem på væggene, der frigør masser af bordplads. Hertil skal det gode vindue nævnes, der virkelig sikrer et godt dagslys til køkkenet. Slutteligt er boligens badeværelse med brus. Salgsprisen på lejligheden her er sat lavt, da den trænger til en modernisering. Lejligheden er altså en perfekt mulighed for at skabe det hjem, I ikke er stødt på i jeres boligjagt, og med den lave pris er der flere penge til at skabe drømmehjemmet med jeres personlige præg. I får flere indkøbsmuligheder indenfor en kort cykeltur, mens I finder Aalborg Universitet og flere af Aalborgs uddannelsessteder indenfor kort rækkevidde. På en 10 minutters cykeltur befinder I jer i Aalborg centrum, hvor I finder alt fra lækre spisesteder til rigt kulturliv og shoppingmuligheder. Til at afveksle byens summende liv kan I tage en gåtur i nærliggende Østerådalen, der byder på fantastisk natur og skønne gå- og løberuter. Hertil skal busstoppestederne få minutter fra hoveddørene nævnes, der gør, at I nemt kan komme fra A til B. Book fremvisningen allerede nu!; …