Beskrivelse
Her er et rigtigt dejligt hus, som både rummer mange muligheder og overraskende megen plads.Desuden ligger det rigtigt godt, midt i den skønne natur, som omgiver Rinkenæs, hvor du aldrig har langt til vandet og skoven – og så ligger golfbanen endda næsten lige ved siden af dit nye hjem.Den flotte og spændende villa er omfattende renoveret og moderniseret siden 2005, hvor kun nogle enkelte rum i kælderen står nogenlunde uberørte (men selvfølgelig fuldt ud brugbare).Blandt de mange ting, som er lavet, skal fremhæves det smukke engoberede tegltag, som er fra 2008, men også facaden, som er malet i august ´22 og det nye trappehus fortjener at komme med i beskrivelsen.Boligen består af tre plan, med et stueplan, som byder på entré og trappe til både kælder og førstesal. Til den ene side er så et badeværelse med god skabsplads, mens der ligefremme åbnes op til køkken/alrum og herefter stue. Denne er både lys og let at indrette, og her er endvidere udgang til en flot udestue og videre ud i haven.Førstesalen er totalrenoveret i ´16 og her får I repos og gang, endnu et badeværelse samt tre gode værelser.Kælderen har egen indgang udefra og byder på gang og bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, fire regulære, disponible rum samt en integreret garage. Bryggerset er flot moderniseret og desuden behagelig gulvvarme.Til villaen hører en ret stor, men samtidig meget nem og hyggelig have, som primært består af en græsplæne til boldspil og leg samt nogle højbede. Desuden er her en kæmpestor og dejligt ugeneret fliseterrasse, som er sydvestvendt og derfor har solen stort set hele dagen.Der er kun få hundrede meter til daginstitution (både dansk og tysk) samt skolen, som ligger lidt længere henne ad vejen. Med nærheden til grænsen, regionens større byer og ikke mindst Gråsten, som ligger blot fem minutter fra hjemmet, er her lagt op til en dejlig, nem hverdag….