Beskrivelse
Villa med nem have og yderst attraktiv beliggenhed midt i Asnæs
Søger I en bolig med en yderst attraktiv beliggenhed? Så skal I vende blikket mod denne villa midt i byen i Asnæs. Glæd jer til en overskuelig planløsning, som sikrer jer både privatliv og kvalitetstid med hinanden. Udenfor er der en lille have, som er nem at holde. Læg dertil en skøn nærhed til hverdagens gøremål, og resultatet bliver en hyggelig base for jeres nye tilværelse.I bydes velkommen i entréen, hvorfra kvadratmeterne udfolder sig via en god planløsning uden spildplads, som får boligen til at virke mere rummelig. Samlingspunktet er den store stue, hvor I kan samles om lækre middage, udfordre hinanden i sjove brætspil eller nyde jeres yndlingsfilm fra sofaen.Den hyggelige udestue fremtræder let og indbydende med et skønt lysindfald fra gulv-til-loftsvinduerne. Her kan I tyvstarte med forårssolens stråler og forlænge sommeren langt ind i efteråret. Tilmed er der udgang til terrassen, som på harmonisk vis forener inde og ude.Køkkenet har god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Tilmed er der en mindre spisekrog, hvor I kan nyde en kop kaffe, mens den liflige duft af hjemmebagte boller fylder rummet.Videre rummer boligen to værelser, hvor I udover et soveværelse kan indrette jer med enten et børneværelse, kontor eller hobbyrum. Endelig er der et badeværelse med bruser og et bryggers med separat indgang.Når sommeren melder sin ankomst, kan I se frem til en lille, nem have med en terrasse, der indbyder til frokost under åben himmel.Beliggenheden er yderst attraktiv med Asnæs Centret, bus, indkøb, skole og daginstitution inden for blot 400 meter. Desuden kan I få pulsen op i sportshallen og svømmehallen, ligesom Odsherred Zoo også er et besøg værd. Afslutningsvis får I nem adgang til togstationen, mens bilturen til Holbæk og Nykøbing Sjælland kan klares på cirka 25 minutter.Kom og oplev boligen….