Beskrivelse
Med bro ud i Roskilde Fjord
Det er klassiske linjer, der ligger til grund for denne villa omtrent fem kilometer øst for Kirke Hyllinge. Der er ingen tvivl om, at et absolut dragende element er placeringen i første række til Roskilde Fjord. Fra ejendommen er der bro ud i vandet, hvormed fiskeri, kano, kajak og mere til er en sand fornøjelse. En særdeles charmerende have med changerende udtryk supplerer på behagelig vis huset. Indvendigt råder man over rummelige opholdsmiljøer, fire værelser og to badeværelser. Hertil kan den dobbelte garage med elport bemærkes.Fjordens indvirkning og et centralt områdeDet er en hævet placering cirka 80 meter fra Roskilde Fjord, der gør denne ejendom til noget ganske særligt. Det er endda en spændende del af fjordforløbet, man har udsyn over, for her bryder Hyldeholm og Langholm på fin vis med vandet. Således skabes der en tiltalende dynamik i udsigten. Tilsvarende er dyrelivet værd at fremhæve, hvor en bred skare af fugle kan opleves, ligesom fasaner og rådyr lægger vejen forbi ejendommen.Vandet er utvivlsomt en determinerende faktor for beliggenheden, men der bør også rettes fokus mod nærmiljøets øvrige forcer. Indenfor en radius af fem kilometer finder man nemlig daginstitution, Sofiehøj Friskole, Kirke Hyllinge Skole samt indkøb. Og strækker man sig til blot en kilometer mere til Skibby, er der endda et mere bredt udvalg af forretninger. Hertil har Kirke Hyllinge et rigt foreningsliv med fodbold, håndbold og mere til. På omtrent 20 minutter i bil er man i enten Roskilde eller Holbæk, hvormed caféliv, kulturoplevelser og shopping også er inden for kort rækkevidde.Udsigten og omgivelserne opleves dragende fra havenVillaen har en høj placering på den charmerende grund med egen sivskov. Badebroen forbinder grunden og vandet, og det er helt oplagt at bruge den til badeture og at sætte fra land i kajak, kano eller måske på et SUP-board. Samtidig er der fortræffelige forhold i relation til fiskeri, som således også bliver en fornøjelse på egen matrikel.Haven i sig selv falder smukt ind i de naturrige omgivelser. Man har nemlig udvalgt varieret beplantning, der løbende changerer i takt med årstidernes skiften, hvorfor udtrykket er foranderligt. Desuden finder man æbletræer, stikkelsbær og rabarber. Hertil har man anlagt to havebassiner, og rensningsanlægget er gemt væk i det charmerende, lille hus. Bemærk også den charmerende løsning med den stenbelagte trappe, som forbinder selve havedelen med den øverste terrasse i forbindelse med huset. Undervejs er der flere plateauer, og i solgryden opleves et behageligt, læfyldt miljø. Se også den dobbelte garage med elport.Et veldisponeret hjemDet er typisk for boligen, at der gennemgående er store vinduer, som slipper rige mængder dagslys ind. Samtidig har glaspartierne selvfølgelig også den effekt, at der åbnes for panoramaudsigten. I 2018 er der skiftet til trelagsvinduer i det ene værelse, alrummet og bryggerset, og hertil skal jordvarmen med varmepumpe fra 2010 fremhæves.Oplev fornemmelsen af lys og udsigt i køkken-alrummet, hvor man får et skønt perspektiv med den smukke, velafbalancerede have i forgrund til vandet. Lifa-køkkenet i Jacob Jensen-design understreger hjemmets stilrene elegance med de karakteristiske vinkler. Der er i øvrigt lysindfald i modsatte del af rummet også, og samme løsning går igen i stuen, hvorfor rummene virkelig er tiltalende at indrette.Et værelse, et bryggers og et badeværelse fuldender etagen, ligesom man finder et badeværelse på første sal. Begge badeværelser har også Lifa-elementer, hvormed man oplever en behagelig, rød tråd. På første sal er der yderligere en stue og tre værelser, hvoraf det ene har walk-through-closet til badeværelset. Stuen imponerer særligt med udgangen til altanen, og det siger næsten sig selv, at panoramaudsigten herfra er ganske særlig. Ved solopgang kastes der et ekstraordinært perspektiv over vand og land.Liebhaver…