Beskrivelse
På Bakkenborgvej 16 finder du denne pæne etværelses lejlighed på første sal, som er særdeles veldisponeret og har en stor, vestvendt altan. Planløsningen fordeler sig over en entré med rummelige skabe, et badeværelse og en stue, hvorfra der er udgang til altanen samt køkkenafsnit. Lige nedenfor ejendommen er der flere grønne arealer, og i kælderen er der vaskefaciliteter og cykelparkering. Lejligheden er på nuværende tidspunkt lejet ud, og man køber derfor lejligheden inkl. lejer. Ejerforeningen har dog besluttet, at man ikke fremadrettet må udleje lejlighederne i denne bebyggelse.Du bosætter dig på en blind vej i et hyggeligt område, hvor du har det meste til hverdagen og fritiden inden for gåafstand. Bussen kører cirka 200 meter fra adressen, og inden for omtrent samme afstand er der indkøbsmuligheder og et fitnesscenter. Både Skælskør Havn og Noret kan nås til fods, og det samme gør sig gældende for Margueritruten med fantastiske, snoede stier, der fører dig gennem naturskønne områder. Ejendommen er opført i 1974, og den præsenterer sig pænt med gule mursten og hvide vinduesrammer. Du træder indenfor i hjemmet via entréen, hvor der langs hele den ene side er integrerede skabsløsninger. Køkkenet er placeret i hjørnet af stuen, og også her er der udmærkede opbevaringsmuligheder samt albuerum til madlavningen. I den indretningsvenlige stue oplever du en behagelig atmosfære, som især skyldes de pæne, lyse parkétgulve og det gode lysindfald, der kommer uhindret ind fra de vestvendte vinduespartier og altandøren. Takket være rummets fornuftige størrelse får du fin plads til sofa, spiseområde og seng. Endeligt har du badeværelset, som også er ganske rummeligt med et godt bruseafsnit.Prikken over iet udgøres af den store, vestvendte altan, hvorfra udsigten over de grønne fællesområder er særdeles nydelig.Lyder det som noget for dig? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….