Skovhusvej 35, 3230 Græsted

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Familievilla med 231 m2 – på børnevenlig vej i Græsted

Åbent hus med tilmeldingskrav 10/12 – klik på billede –

Det kræver ikke nogen VAR-kendelse eller andet grundigt eftersyn for at se, at denne villa i Græsted har rigtig meget at byde på for familien, der søger en børnevenlig adresse og en bolig med god plads.

Villaen breder sig over 231 kvadratmeter – fordelt på blandt andet køkken-alrum, store opholdsrum, to badeværelser og fire værelser. Der er rum til det hele. Såvel at være sammen som at have gang i forskellige aktiviteter over hjemmets to plan. Og stilen – ja, den er indbydende over hele linjen. Køkken-alrummet har åbning til kip og ovenlys. Første sal er udstyret med talrige tagvinduer. Dagslyset flyder ind fra alle verdenshjørner og fra oven. Hertil er tilstandsrapporten behagelig læsning, ligesom fjernvarmen giver en fornuftig varmeøkonomi på de mange kvadratmeter.

Rummeligheden videreføres i en fritliggende bygning med 37 kvadratmeter mere. Velegnet til kontor, klinik, ungdomsafdeling, motionsrum og meget mere. Bygningen er velisoleret og kan opvarmes med varmepumpe.

Matriklens 1.018 kvadratmeter byder på indkørsel, garage, solbeskinnet græsplæne og terrasser med plads til store sommerfester. De botaniske indslag, der tæller alt fra bær og pærer til roser og rododendron, er velpassede. Haven er omkranset af hæk samt fjernbetjent port mod vejen. Bag porten er man 100 procent privat hjemme på Skovhusvej 35.

En af Græsteds bedste adresser: På rolig vej med mange børnefamilier. Få skridt til Folkeparken og indkøb. Gåafstand til børnepasning, skole, idræt og Græsted Syd Station.

Kontakt EDC for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovhusvej 35 , 3230 Græsted3.495.000 kr.14.532 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.738 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 231 ㎡Grund: 1018 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1877