Moselund 7, 7120 Vejle Øst

 

Beskrivelse

Rummelig og velholdt villa i attraktive Bredballe

Åbent hus med tilmeldingskrav 9/12 – klik på billede –

For enden af lukket villavej i attraktive Bredballe, finder du denne rummelige og meget velholdte villa. Ejendommen fremstår præsentabel og indflytningsklar, men med fine muligheder for at køber kan sætte deres eget præg gennem en modernisering. Fra boligen har man kort afstand til skole via et veletableret stisystem, der kan tilgås direkte fra baghaven. Derudover er der kort afstand til skøn natur med skov og Vejle Fjord i nærheden samt nem adgang til indkøbsmuligheder ved Bredballe Centret og få minutters kørsel til Vejle midtby og motorvejsnettet.

Boligen rummer i alt 270 kvm. fordelt på en stueplan og en 1.sal. Her er en yderst velfungerende planløsning med gode muligheder for at etablere ekstra værelser, hvis der måtte være behov herfor. Boligen består af følgende:
– Vindfang med garderobeplads og adgang til fordelingsgang med opgang til 1. salen.
– Gæstetoilet i oprindelig stil og med gulvvarme.
– Badeværelse ligeledes i oprindelig stil og med badekar med brus samt gulvvarme.
– Køkken med lyse elementer fra Svane samt med spiseplads. Her er der fine muligheder for at åbne op til stuen for at etablere åbent køkken/alrum.
– Bryggers ligeledes med hvide Svane-elementer og med god plads til vaskefaciliteter.
– Stue med indbygget pejseindsats samt med udgang til en hyggelig og ugeneret terrasse, som indbyder til hyggelige stunder med familien mens børnene kan slå sig løs i den opvoksede have.
– Spisestue, som oprindeligt har været indrettet som 2 værelser, hvilket nemt kan genetableres efter behov.
– I forbindelse med stuen er der endvidere et rummeligt kontor med flere anvendelsesmuligheder.
– 1. salen består et lyst opholdsrum/tv-stue med loft til kip og med udgang til en altan, hvorfra der er en flot udsigt udover nærområdet.
– Badeværelse med bruseniche samt sauna, der i dag anvendes til opbevaring.
– Soveværelse med faste skabe og fransk altan.
– 2 gode børneværelser.
– Endvidere tilhørende garage samt carport og ikke mindst en skøn opvokset have der er nem at holde.

En spændende villa med en skøn beliggenhed og mange muligheder, som vil være helt oplagt for børnefamilien, der sætter pris på en børnevenlig beliggenhed og god plads. Kontakt os allerede i dag og hør mere om de mange muligheder eller tilmeld dig et af vores løbende åbent hus arrangementer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Moselund 7 , 7120 Vejle Øst3.395.000 kr.13.108 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.426 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 270 ㎡Grund: 1241 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1969