Beskrivelse
Charmerende familievilla i grønt, attraktivt kvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/12 – klik på billede –
Var der nogensinde et kvarter, som kunne bryste sig af at være en lille, grøn lomme i byen, så var det Søbrinken i Langeskov. Indstil derfor boligjagten foran nummer 20, hvor I får en velfungerende familiebolig med en attraktiv indretning. Lige i baghaven finder I endda de fine fællesarealer, mens de nærliggende søer og småskove udgør en lille smagsprøve på den unikke natur, der udfolder sig syd for byen.
I får en ejendom, der kæler for detaljerne. For ganske vist er udgangspunktet velkendt med rødstensfacader og valmet tegltag, men de små greb som karnapperne og det rundede indgangsparti giver villaen masser af charme. Under tag får I ligeledes en dobbelt carport/udhus på hele 49 m2, hvor det bagvedliggende udhus er ideelt som hobbyværksted eller til husejerens praktiske gøremål.
Bløde toner kendetegner indretningen, hvor lyst træ og lyse klinker går igen på tværs af boligen. Planløsningen efterlader masser af råderum, og den høje fleksibilitet lader jer eksempelvis nemt indrette flere værelser. I dag byder boligen på tre gode af slagsen, mens et fjerde rum ved entréen egner sig fortrinligt som walk-in-closet eller til sommeropbevaring af den store vintergarderobe.
Allerbedst er de store opholdsrum, som består af et pænt køkken-alrum og en rummelig opholdsstue, som har et skønt lysindfald fra den diskrete karnap. Bryggerset har direkte adgang fra carporten, mens de to badeværelser lover godt for komforten – det ene er endda udstyret med et lækkert hjørnebadekar.
Husets dejlige udestue er en fantastisk tilføjelse. Rummet har karakter af en rigtig vinterhave, hvor en god loftshøjde og charmerende udsigt sikrer hyggelige, helårsanvendelige rammer. Selve haven er desuden særdeles nydeligt anlagt, og særligt jeres delvist overdækkede terrassemiljø vil bringe lykke i de varme måneder.
Brug også højsommeren til at udforske jeres imødekommende nabolag. Mød naboerne og resten af grundejerforeningerne til de skønne sommerfester, og giv jeres børn den gave at kunne færdes frit i et trygt kvarter. Derudover byder Langeskov på alverdens praktiske faciliteter, mens E20 bringer jer videre omkring i regionen. Lige på den anden side af motorvejen ligger det store, vilde – og vildt varierede – naturområde, som definerer egnen, så der er masser at at opleve lige uden for byskiltet.
Kontakt os for en fremvisning. Velkommen til….