Langebyende 35, 5471 Søndersø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot moderniseret etplansvilla i Søndersø

Åbent hus med tilmeldingskrav 12/12 – klik på billede – OBS: Køber har mulighed for at bestille fjernvarme inden uge 4 og få det indlagt i uge 6-10.Med stilsikker hånd er denne villa fra 1975 ført behørigt ind i nutiden. Derfor kan I glæde jer til en indbydende helhed, hvor den upåklagelige stand får følgeskab af et gavmildt lysindfald og en familievenlig indretning med fire værelser til at supplere de store opholdsrum. Beliggenheden i Søndersø er dertil både rolig og central – med gåafstand til børnefamiliens mange fornødenheder.Der er meget langt fra det oprindelige hus til den villa, som i dag tager imod på Langebyende 35. Facaderne er pudset hvidt op, mens de mørke træ/alu-vinduer passer godt til helheden. Det valmede tag blev skiftet i 2011, og sammen med gode opgraderinger som efterisolering på loftet, trelags energiruder og genvindingsanlæg kan huset præstere en overordentlig pæn energimærkning. Der er gulvvarme i alle rum, og som supplement til boligens 153 m2 (jf. BBR) får I en rummelig garage med strøm samt forberedt rørlægning til varme og vand. Her er plads til værksted og opbevaring, mens bilen kan holde tørt i carporten ved siden af. En ekstra detalje er den automatiske udendørsbelysning under det brede tagudhæng.Indenfor sættes stemningen af lysnende tiltag som gipslofter med spots, filtede vægge og de pæne, ensartede gulve. Badeværelset, gæstetoilettet og bryggerset er fra 2004, mens køkkenet hører til de nyeste opdateringer. Og her forkæles I med en række lækre detaljer, der ikke er standard. De grebsfri elementer er fra Kvik, og det integrerede køleskab åbnes let med motor ved berøring af lågen, så det strømlinede udtryk er helt gennemført. Et diskret, loftmonteret emfang tænder automatisk, og der er Quooker i den flotte, gyldne vandhane.New-yorker-vinduet til stuen gør sit til lysgennemstrømningen mellem afdelingerne, og samme rå look er valgt til den lille skydedør mellem køkkenet og gangen. Opholdsstuen har udgang til havens sydvendte terrasse, mens det østvendte gavlvindue giver jer en dejlig udsigt til trætoppene på den anden siden af gaden.Selvom hjørnegrunden er stor, får I en have, der er nemt at holde. I krogen af huset og garagen ligger den store terrasse ugeneret, og den hyggelige havestue giver jer lidt modstandskraft over for vejrets luner. Den fredelige vej har fartbegrænsning, og med det familievenlige in mente er det rart med kort afstand til supermarkeder, børnehave og til Søndersøskolen.Lad os uddybe de mange detaljer ved en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Langebyende 35 , 5471 Søndersø2.295.000 kr.13.665 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.575 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 153 ㎡Grund: 1299 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1975