Beskrivelse
Drømmer du om at bygge nyt i naturskønne omgivelser, så se nærmere på denne mulighed
Nu tilbydes du en helt enestående mulighed for at bygge dit drømmesommerhus i naturskønne omgivelser i Værebro Ådal, tæt på Veksø og Gundsømagle. Her kan du bygge helt op til ca. 270 kvm. sommerhus i 1 plan samt op til 50 kvm. garage/carport/udhus.
Grundens areal er hele 2780 kvm., og den er i dag et skønt vildnis af forskellige slags træer i alle størrelser, krat, masser af frodig vegetation og høj biodiversitet. På grundens østlige del ligger et træsommerhus, der kan rives ned, idet det ikke repræsenterer nogen værdi længere. Ejendommen sælges grundet husets meget ringe stand således uden tilstands- og el-rapport.
Der er således ført el, vand og kloak ind til ejendommen, og som en ekstra bonus er der mulighed for at blive tilsluttet områdets fibernet.
Du kommer til at bo midt i de skønneste og mest idylliske omgivelser, du kan tænke dig. Langt ude på landet, men alligevel kun ca. 9 minutters kørsel til nærmeste motorvej ind mod København og kun ca. 5 minutters kørsel til nærmeste station på S-togsnettet, hvilket gør grundens placering helt unik. I området er der masser af smuk natur, et rigt fugle- og dyreliv samt mulighed for gå- og cykelture. Det store fuglereservat ved Gundsømagle Sø ligger tillige tæt på grunden.
Der er mulighed for lovligt at bebo sommerhuset i perioden 1/4-30/9 i hht. tinglyst deklaration samt anvende det til kortere ferie- og week-end ophold i vinterperioden….