Baunehøjparken 24D, 8410 Rønde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Enderækkehus med fantastisk udsigt!

Vi har nu fornøjelsen af at udbyde dette skønne enderækkehus højt beliggende midt i Rønde by. Boligen er beliggende i forholdsvis kort afstand fra byens privat-/ og folkeskole, børnehave og vuggestue samt byens mange specialforretninger og dagligvarebutikker. Rønde er i øvrigt kendt som en uddannelses by med gymnasium, HHX, højskole, efterskole, landbrugs- og jagtskole. Her vil I samtidig være meget tæt på den skønne natur i form af skov og strand ved Følle Strand. I nabobyen Ugelbølle findes én af Danmarks smukkeste beliggende golfbaner. Fra golfbanen er der en skøn udsigt over Aarhusbugten og Kalø Vig. Klubben kan tilbyde en 18-hullers golfbane samt en 9-hullers par 3 bane. Rønde byder på gode busforbindelser til det øvrige Djursland samt Aarhus og Randers. I dagtimerne er der flere afgange i timen til Aarhus. Fra Rønde når I Aarhus i bil på ca. 20 minutter.

Rækkehuset er opført i 2020 med tanke om optimal udnyttelse af udsigten over Kalø Vig og landskabet. Det unikke ved netop denne bolig er vinduerne mod vest, som skyldes placeringen som enderækkehus.

Boligen byder i stueplan på et funktionelt bryggers, fordelingsgang, tre værelser, hvoraf to er med udgang til haven samt et badeværelse med bruseniche
Fra fordelingsgangen er der trappeløb til husets førstesal og hjerterummet; det store køkken/alrum og stuen. Du mødes af et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier. Køkken/alrummet er placeret ved udsigten mod syd. De tidløse, grebsfri køkkenelementer er af mærket Svane. Fra køkken/alrummet er der ligeledes udgang til den 32 kvadratmeter store terrasse, hvor udsigten mod vandet og landskabet kan nydes i fuldedrag. Stuen er placeret i modsatte ende, så planløsningen er optimal. På 1. salen er der også et badeværelse, så du har badeværelse på hver etage. Elementerne på begge badeværelser er, ligesom køkkenet, af mærket Svane.

Til ejendommen hører en overskuelig have med flisebelagt terrasse samt en carport med tilhørende udhus til opbevaring.

Boligen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i hele huset.

Ejendommen er medlem af Parcelforeningen Baunehøjparken, som har brugsret til gæsteparkering ejendommen samt et bagvedliggende fællesareal til boldspil mm.

Lyder dette interessant? Så kontakt EDC AROS Rønde for fremvisning på tlf. 86 37 19 44….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Baunehøjparken 24D , 8410 Rønde2.848.000 kr.22.181 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.636 kr/mdrRækkehusEnergimærke: A2015Størrelse: 124 ㎡Grund: 208 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2020