Gøgeurtvej 7, 8830 Tjele

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Sø-udsigt og fantastisk nærmiljø!

Åbent hus med tilmeldingskrav 13/12 – klik på billede –

I nyere udstykning i attraktive Rødding, udbydes denne velbeliggende villa. Rødding er en attraktiv og helstøbt by, med kort afstand til Viborg og hovedvejsnettet. Parallelt med landevejen, forbindes Rødding til Viborg med en sikker cykelsti. Byen omkranses af et varieret landskab, med Rødding Sø som et af de centrale elementer. Rødding Sø blev reetableret i 2004, og kan nydes ved gåture på stien omkring søen og de rekreative arealer ved søbredden.
Fra denne spændende ejendom, er der skøn udsigt over søen og det kuperede landskab mod nord, mens den lukkede have grænser op mod åbne marker mod syd. Her er sol hele dagen, og et privat udemiljø. Med en beliggenhed for enden af blind stikvej, er man samtidig sikret en ugeneret beliggenhed.

Gårdhavehuset er for mange synonym med en virkelig velfungerende indretning. Huset er også kendt som “H-huset”, fordi det har en praktisk opdeling med et køkken/alrum som bindeled og samlingspunkt mellem en voksenafdeling og en børneafdeling. Herved er gårdhavehusets indretning ideelt for både den lille og den større familie. Udvendigt, betyder indretningens praktiske opbygning, at der sikres en høj grad af privatliv overfor omgivelserne og læ for vinden, idet husets atriumgårde ligger tillukket og intimt placeret mellem de to længer.

Boligens rummelighed er udtalt, og forstærkes af loft-til-kip kombineret med stor vinduespartier i køkken/alrum og stue. Et stilsikkert inventarvalg i køkken, bryggers og badeværelse, giver boligen ro og finesse. Gulvenes varme glød, spiller perfekt op mod de lyse vægge og lofter. Bemærk at klinkernes farver kan snyde på billederne, idet farvespillet kan være vanskeligt at indfange.
Rødding tilbyder, udover de skønne omgivelser, en lang række faciliteter. Her kan blandt andet nævnes: Sødalskolen med 0. – 9. klasse, SFO og klubtilbud. Sødal Børnehus fra 2011, med integreret vuggestue og børnehave. Indtil flere private dagplejere. Den borgerejede dagligvarebutik; Min Købmand – der vidner om et særdeles stærkt og aktivt foreningsliv. Kort sagt; Alle dagligdagens fornødenheder findes i Rødding by. Skulle det ikke række, nås Viborg Centrum i løbet af bare 10 minutters kørsel….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gøgeurtvej 7 , 8830 Tjele2.775.000 kr.15.172 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.514 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 178 ㎡Grund: 1116 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2011