Beskrivelse
Flot, moderne og indflytningsklar villa med stor integreret garage.
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/12 – klik på billede –
Her er villaen til Jer som søger en flot, moderne og indflytningsklar etplans villa – helt enkel og alligevel lidt ud over det sædvanlige. Til Jer som elsker stringente linjer og et minimalistisk udtryk, pudsede og filtede vægge, indbyggede spots og silkehvide farvetoner overalt. Til Jer som nyder at indretningen er veltænkt og pladsbesparende, uden unødige detaljer og krummelurer. Og ikke mindst til Jer, som godt kan lide en rigtig fornuftig pris.
Det er præcis sådan en villa vi har med at gøre her. Den er opført i 2008, så vedligeholdelsesarbejde er ikke nødvendigt på “to do” listen før om mange år. Stilen er ny og moderne, men alligevel med et klassisk præg, som blandt andet understreges af de lidt rå vægge, køkkenets fronter og boligens øvrige materialevalg.
Her er 204 m2 under tag (beboelse og integreret garage), hvoraf de 158 m2 udgør beboelsen. Den tæller blandt andet 4 værelser, det ene med “walk-in closet”, og 2 badeværelser. Og det er noget de nybyggede huse bare kan. At få enhver kvadratmeter til at strække sig lidt ud over det sædvanlige.
Det hvide køkken-alrum ligger i forbindelse med stuen, men der kan fint lukkes af hertil når det ønskes. I køkken-alrummet er der plads til alle dagligdagens måltider, mens den store stue dels kan benyttes til en stor skøn sofastue med plads til børnenes legehjørne eller hjemmekontor i den ene ende, men også fint har plads til et ekstra spisebord, hvor man kan samles til højtider eller særlige lejligheder. Her er ikke sparet på noget, blandt andet ikke på indbyggede spots eller de akustiklofter, som er opsat hvor det har givet mening. Der er i øvrigt loft op til kip i køkkenet.
For så vidt angår den udvendige del, er grunden helt regulær og ikke mindst ugeneret. Her kan solen nydes på den store terrasse, mens græsslåmaskinen helt sikkert kan parkeres tørskoet i den 46 m2 store integrerede garage.
Rent praktisk kan det fremhæves at ejendommen opvarmes med fjernvarme, og at der er gulvvarme i hele boligen.
Det tager 1 minut at trille bilen hen til Stenstrup bymidte, 7 minutter til Kirkeby, og endeligt tager det 16 minutter at nå ind til hjertet af Svendborg. Men I behøver slet ikke at køre så langt. I Stenstrup kan stort set alle de daglige fornødenheder indkøbes, lige som her er læge, tandlæge, vuggestue, børnehave og skole. Toget mellem Odense og Svendborg stopper naturligvis også i Stenstrup….