Beskrivelse
På Kambregnen 18 lidt vest for Kirke Hyllinge finder I dette indbydende sommerhus, som ligger ganske nær fjorden og Ejby Ådal. Huset har nyere vinduer og flotte gulve, og planløsningen fordeler sig over to værelser, et badeværelse, et køkken i åben forbindelse med stuen. Dertil er der en skøn grund på 800 kvadratmeter, en fantastisk, overdækket terrasse og et praktisk udhus. I bliver en del af et dejligt sommerhusområde, hvor I oplever en behagelig ro. Der er gåafstand til de naturskønne arealer ved Ejby Ådal, og bussen kører cirka 500 meter fra adressen. Indkøbsmuligheder findes i både Ejby og Kirke Hyllinge. Den nemme grund består primært af en græsplæne, som omkranses nydeligt af hæk. Flere steder ses træer, der skaber et frodigt udtryk i haven, og foran stuen mod sydvest er der anlagt en stor, overdækket terrasse, hvor udendørslivet kan nydes i næsten alt slags vejr. Det røde træsommerhus præsenterer sig særdeles pænt udefra, og indenfor er der mindst lige så indbydende og autentisk. Husets hjerterum er uden tvivl stuen, hvor den direkte forbindelse til køkkenet skaber et godt rumforløb, hvor I kan være sammen på tværs af aktiviteter. Køkkenet er udført i et elegant design med hvide fronter og en nøddebrun bordplade. De to værelser har en indretningsvenlig størrelse og indbyggede skabe, og på badeværelset er der et separat bruseafsnit og et højt placeret vindue til udluftning. Som bonus er der også plads til at installere en vaskemaskine. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….