Beskrivelse
Velkommen til en lækker og stor egoistlejlighed i særklasse med 2 altaner og vue fra øverste etage…Med 6 km. til Rådhuspladsen og ligeledes cykelafstand til Kastrup metro og Strandpark (med både lystbådehavn og “Sneglens” bademuligheder), samt lokalbutikker og supermarkeder på Amager Landevej og Skottegårdens mange indkøbs (og underholdnings-) muligheder, så er beliggenheden central for denne store og meget elegant istandsatte 2-værelses lejlighed. Går du under 2 km. den anden vej, kan du desuden hoppe på toget ved Tårnby Torv.Åbn hoveddøren og bliv forført ind i et vidunderligt stort og lyst køkken/alrum/stue med flot lysindfald og meget skøn penthouseudsigt til 3 verdenshjørner. Det fjerde leder ned mod det meget rummelige soveværelse, som selvfølgelig har sin egen vestvendte altan. Den anden vestvendte altan hænger naturligt sammen med stuen og er i en smart og opfindsom klasse for sig. Opsætningen med to bænke og et bord kan ændres til en lækker solgryde ved at sænke bordet.Det nyere køkken har motorskuffer og softluk samt selvfølgelig både vaskemaskine og opvaskemaskine og badeværelset er også i meget pæn stand. Lejligheden byder desuden på helt nye vinduer overalt samt nyslebne gulve de fleste steder.Med andre ord egner denne super nice egoistlejlighed sig fortrinligt til singlen eller parret, som vil have det lidt ekstra godt! Renovering er der i udgangspunktet ikke behov for – det er bare at flytte ind. Chancen for at erhverve sig en dejlig og nem penthouse er hermed opstået, så vi ses på Amager Landevej 44A, 3.th.!…