Heldumvej 2, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Håndværkertilbud: Rummelig villa fra 1913 med stort potentiale

I Lemvig Vest finder I denne villa, som hører til sjældenhederne i byen: et ældre hus fra 1913, der trænger til en mere end almindeligt kærlig hånd. Potentialet med huset er stort, og med tanke på den centrale beliggenhed vil ejendommen også egne sig godt til udlejning efter en istandsættelse.

Fra adressen er der nemlig blot 200 meter til stationen, og der er ligeledes kort afstand til pasningsmuligheder, Christinelystskolen og til gymnasiet. Få minutter på cyklen bringer jer hurtigt ned i bymidten, og selvom der skal lægges et minut eller to til, når turen hjem går op ad bakken, er afstanden stadig kort.

Det er måske mest rammende at beskrive villaen som et håndværkertilbud. Noget skal laves, og noget kan vente. For eksempel fremstår de ydre rammer i ok stand med pudset facade og et pænt tegltag. Der er ligeledes en nydelig zinkinddækning ved kvisten på første sal. Indenfor er køkkenet opdateret, så heller ikke her, behøver I at tage fat.

Villaen består af 148 m² over to etager plus 61 m² kælder. I stueplan ligger opholdsrummene, som tæller tre stuer en suite, og fra den midterste af stuerne er der forbindelse til køkkenet. Et enkelt af i alt fire værelser har også fundet sig til rette i stueplan, og det samme gælder for boligens badeværelse.

Førstesalen er indrettet med de resterende tre værelser, som suppleres af et disponibelt rum og et mindre toilet. Derfor er der plads at tage af, hvis I vil ændre på indretningen i forbindelse med renoveringen af etagen. Kælderen er todelt, og mens I har adgang til et lille kælderrum fra selve boligen, er størstedelen af kælderarealet tilgængeligt udefra.

Selve grunden er på 512 m², og da villaen ligger ud til vejen, har baghaven en ganske pæn størrelse. Den er desuden afskærmet af et plankeværk og derfor overvejende ugeneret. I krogen af huset og det store redskabsskur finder I dertil en stor terrasse, som trænger til at blive befriet for et lag mos.

Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.

Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.

I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.

Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.

Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.

Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø.

Kontakt os på tlf. 96 63 40 00, hvis I vil tage bestik af opgaven ved en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Heldumvej 2 , 7620 Lemvig495.000 kr.2.824 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.453 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 148 ㎡Grund: 512 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1913