Beskrivelse
På Ærenprisvej centralt i Vorupør finder du denne lille fine villa i ét plan med skøn udestue og nem naturgrund.Huset fra 1969 byder på 82 veludnyttet m2 og en kanon udestue på hele 24 m2. Huset er indrettet med entré, ældre men fint køkken, bryggers, badeværelse med badekar og i alt 2 værelser, hvoraf det ene et stort soveværelse. Huset fremstår i god stand, men ikke moderniseret.Til huset medfølger et godt skur/udhus og en garage. På Ærenprisvej får man en rolig beliggenhed på en lukket vej centralt i Vorupør med kort afstand til indkøb, slagter, og kun en kort gåtur til Vesterhavet og det skønne miljø ved Landingspladsen.Der er ikke bopælpligt, så boligen er også særdeles anvendelig som fritidsbolig. Vorupør er en kystby i det vestjyske. Her finder du Danmarks første havbad, gode indkøbsmuligheder samtfine og alsidige spisesteder. Byen har en særdeles aktiv borgerforening og erhvervsforening. Der er i den tidligere skole etableret fitnesscenter, muligheder for iværksætteri, kontorfællesskab m.m.. Herudover har Vorupør Fribørnehus (også vuggestue) til huse i den tidligere skole. Vorupør har gennem de senere år gennemgået en omfattende udvikling med nye lejligheder, og butikker ved landingspladsen, stor nyere udstykning i Vesterhavsparken og senest er der bygget et stort besøgscenter for Nationalpark Thy i byen….