Beskrivelse
Lys og indbydende toværelses med to altaner
Lejligheden her henvender sig især til jer der sætter pris på at bo i en arkitektonisk flot ejendom, beliggende i et roligt område. Tilmed får I velholdte udenomsarealer, og skøn natur med Grøndalsparken som nærmeste nabo. I bliver budt velkommen i lejlighedens entré, hvor der er plads til overtøjet og adgang til et godt badeværelse med bruseniche. Mellem entréen og lejlighedens opholdsstue er der indsat glasdør, så lysindfaldet udnyttes så godt som muligt – for her er nemlig et helt fantastisk lysindfald fra terrassedøren og det store vinduesparti i stuens karnap. I stuen får I plads til at indrette jer med både opholds- og spiseafdeling, ligesom også rummet er i åben forbindelse med køkkenet, kun afskærmet af en halvvæg. Igen en ideel udnyttelse af lyset, og med fokus på så lidt spildplads som muligt. Køkkenet er opført i lyse, stilrene elementer og personliggjort med fine mosaikker og bordplade i trælook. Desuden får I både gaskomfur, indbygget opvaskemaskine og vaskemaskine. Lejlighedens soveværelse er rummeligt og med plads til opbevaring. Desuden er der som i stuen flotte stuklofter og udgang til terrasse – denne sydvendt så I kan nyde aftensolen efter en lang dag. Fra lejligheden, som er beliggende på kanten af Frederiksberg, har I gåafstand til stort set alle hverdagens fornødenheder. Her er indkøbsmuligheder, caféer og Grøndal Station lige om hjørnet. På få minutter kan I være i Indre By, eller I kan nyde nærområdet I Grøndalsparken med udendørs træningsområder, gå- eller cykelture. Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne lyse lejlighed….