Beskrivelse
Charmerende etplansvilla med mange brugbare kvm og skøn have!
Sæt kursen mod Tranevej 6 i Avedøre, hvor vi nu har glæden af at kunne fremvise en etplansvilla med gode og veldisponerede kvadratmeter. Huset egner sig perfekt til børnefamilien eller det unge par, der vil ud af byen og have græs under fødderne – vil I med på en fremvisning?Villa er oprindeligt opført i 1933, og den ligger på en 753 kvadratmeter stor grund. Der er taget højde for bilparkering, og derudover venter der en lukket og solrig have, der kræver minimal pasning, og hvor der er mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg, hvis I har specifikke ønsker og visioner. I kan eksempelvis vælge at udvide terrassen i baghaven, der ligger helt uforstyrret, mens der allerede i forhaven venter en stor, sydvendt træterrasse. Foruden den store plæne byder haven bl.a. også tre æbletræer og et birketræ, og som et ekstra plus kan vi oplyse, at der er planer om at få etableret fjernvarme i området indenfor de kommende år. På papiret fordeler boligen sig over 101 kvadratmeter, men husets udhus er på praktisk vis integreret i boligen som kombineret entré og bryggers, hvorfor I får gode ekstrakvadratmeter. Boligen kan således rumme børnefamilien såvel som enlige og par i de fleste af livets stadier – der er enddar gulvvarme i hjemmet. Foruden bryggerset og entréen fordeler planløsningen sig over hele fire gode og regulære værelser, et tidløst badeværelse samt et fantastisk opholdsrum, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med spise- og dagligstuen. Køkkenet er opført i et pænt design med gode hårde hvidevarer, og i stuen er der bl.a. loft til kip, store vinduespartier og gode indretningsmuligheder.Med denne beliggenhed kommer jeres nye hverdag til at gå op i en højere enhed – det her eftertragtede nabolag har nemlig en central beliggenhed, hvor natur, byliv og god infrastruktur er indenfor kort rækkevidde. Villaen ligger helt ideelt med 1,5 kilometer til Hvidovre Strand og Brøndby Strand via stisystem, og af grønne åndehuller er der også kort til Mågeparken, Valbyparken, Kalvebod Fælled og Vestvolden. Nabolaget huser naturligvis gode daginstitutioner, skoler og fritidsaktiviteter, og stisystemerne sikrer, at familiens yngste medlemmer trygt kan bevæge sig rundt. Indkøbene kan nemt klares i de omkringliggende dagligvareforretninger, og et andet plus ved denne beliggenhed er, at der bare er 1,5 kilometer til Avedøre Station, mens motorvejen kan nås på mindre end 5 minutter. Alligevel er der heller ikke andet end 6 kilometer til Rådhuspladsen, hvilket må siges at være en aldeles overskuelig cykeldistance….