Beskrivelse
Rummelig ejendom med velafskærmet baghave og tæt på midtbyen
Det er en bungalow af den særdeles rummelige slags, du nu kan gøre til din families hjem her på Hadsundvej 88, hvor du bor med nem gåafstand til midtbyen. Hele 233 etagemeter i et meget fornuftigt prisleje er her faktisk at gøre godt med, idet du i tillæg til selve boligdelen på 119 m2 også får en rigtig god og anvendelig underetage på yderligere 114 m2.Grunden på 945 m2 er ligeledes gavmild med kvadratmeterne, og her får du først og fremmest en stor, velafskærmet baghave, hvor du blandt andet kan træde ud på en dejlig, hævet terrasse, og hvor du også kan nyde godt af, at ejendommen ligger højt placeret i terrænet.Planløsningen giver dig i et hævet stueplan to stuer og tre værelser samt køkken og bad. Flere oprindelige detaljer er bevaret; i en af stuerne er der karnap; og ud mod haven er der direkte udgang til den hævede terrasse. Haven er der ligeledes udgang til fra kælderen, som derudover består af fem gode, disponible rum….