Beskrivelse
Moderniseret og indflytningsklar villa på 100 kvm. bolig + 27 kvm. garage med automatisk port + 47 kvm. isoleret hobbyrum med klinkegulv og varmepumpe. Beliggende i Billund bymidte i et hyggeligt kvarter – i gåafstand til byens faciliteter og ganske nær anlægget med legeplads og grønne arealer. Boligen rummer entre og baggang, badeværelse, køkken, stue, soveværelse, fordelergang med yderligere to værelser samt gæstetoilet. Huset er løbende blevet moderniseret og fremstår idag med pænt køkken med gråt inventar, soveværelse med fine gulve og skabsvæg med skydelåger, nymoderniseret badeværelse, ligeledes med flot gråt inventar og god stor bruseniche. Gæstetoilettet har flotte funklende marmorklinker og er holdt i sort og hvidt. De to værelser der ligger i forbindelse med entreen, har begge indbyggede skabe. Det ene er indrettet som kontor, mens det andet er indrettet som gæsteværelse men begge kan fungere som børneværelser – kontoret dog kun til de helt små, men det andet har en god størrelse. Baggangen har praktisk klinkegulv og indbygget vaskesøjle mod badeværelset. Fra stuen er der udgang til en dejlig sydvendt have og mod vest en flisebelagt, vestvendt gårdhave, hvor solskinstimerne og de lune aftner kan nydes. Og bliver det lidt køligt, kan du trække indenfor dobbeltdørene i hobbyrummet, der også kan bruges som gildesal – her er indsat en varmepumpe så rummet kan benyttes hele året. Huset er blevet energioptimeret i forbindelse med pålægning af nyt tag i 2010 – hvor der blev efterisoleret, samt tilkøbt intelligent varmestyring. Desuden er der egen haveboring med pop-up vandingsanlæg. Vi viser gerne frem – book en fremvising….