Beskrivelse
Kvægejendom med knap 76 ha jord.
Ejendommene er beliggende i Viborg Kommune, få kilometer fra Sjørup, 30 km fra Holstebro og 20 km fra Viborg. Driften er baseret på kødkvæg og jorddrift. Bedriften består af 3 ejendomme, heraf 2 med bygninger. Produktionen foregår på Holstebrovej 240, der består af 3 stalde, indrettet til kødkvæg, samt en stor løsdriftsstald til dybstrøelse med stålspær, frihøjde på ca. syv meter og fast bund. Denne hal er desuden meget velanvendelig til fx maskinhus eller halmopbevaring med plads til ca 1000 bigballer. Der er her tale om en bedrift med ca 76 ha jord, hvoraf de 56 ha kan dyrkes. Der er ligeledes engarealer med skrænter og vandløb, som giver de optimale forhold for afgræsning. Omkring 5 ha er udlagt i skov, med god mulighed for jagt. Beboelsen findes på Holstebrovej 240 og består af et stuehus, med et boligareal på 245 m2, der er fordelt over 2 etager. Stuehuset rummer hele 6 værelser, badeværelse, bryggers, køkken-alrum og en skøn og lys stue.. På adressen Vestre Skivevej er der et ældre stuehus og staldbygninger, der er i dårlig stand og sælges til nedrivning. Produktionen er nu indstillet og ejendommene udbydes til salg uden besætning og maskiner. Fremvisning kun ifølge aftale med ejendomsmægleren….