Beskrivelse
Lejligheden:Nyopført ferielejlighed fra 2020 beliggende i det populære “Langsand” i hjertet af Hvide Sande direkte ved Ringkøbing Fjord, havnemiljøet og lystbådehavnen m.v.. Ferielejligheden er en del af ejerforeningen Langsand Langs Vand, der er kendetegnet ved en helt unik arkitektonisk fremtræden baseret på udvendig materialevalg med minimal vedligeholdelse, tidssvarende og moderne indretning med al den komfort man kan ønske af en ferielejlighed, samt et nærområde med små kanaler og en helt speciel maritim stemning! De er virkelig her tale om en meget eftertragtet og populær beliggenhed kun et “stenkast” fra fjorden og få minutters gang til centrum, stranden og Vesterhavet. Her får du mulighed for at overtage en helt nøglefærdig og fuldt møbleret lejlighed klar til brug, samt for at komme helt tæt på det autentiske liv ved Ringkøbing Fjord, hvor du og din familie kan nyde ferier og weekender i skønne omgivelser – midt imellem fjord og hav. Indretning: Entre med plads til fod- og overtøjet. Der er flisegulv, som er gennemgående i lejligheden. Meget præsentabelt og funktionelt lyst køkken med flot egetræs inventar. Lys og hyggelig opholds-/spisestue med udgang til stor delvis overdækket terrasse. Fra både køkkenet og stuen er der flot udsigt over Ringkøbing Fjord og de skønne omgivelser med en af de små kanaler som forbinder området. Her er der mulighed for at stige direkte i kanoen eller kajakken og tage en frisk tur på fjorden. Soveværelse med dobbeltseng og faste skabe samt udgang til terrasse. Lækkert badeværelse med væghængt toilet, bruseniche og flot badeværelsesmiljø samt egetræs inventar, så det matcher inventaret i køkkenet. Der er genvex og gulvvarme i hele lejligheden.Til lejligheden hører egen P-plads samt depotrum på 2-3 kvm. Udlejning: Der foreligger udlejningsbudget fra lokalt udlejningsbureau med en forventet udlejning på kr. 85.000 + forbrug af el og vand ud fra 34 ugers udlejning. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 76.000 eller ca. kr. 6.300 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v….