Kanalvej 17, 8400 Ebeltoft

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Kompromisløshed ved Elsegårde Strand

Kompromisløshed ved Elsegårde Strand

Det eksklusive fritidshus på 121 kvadratmeter er ugeneret og fredeligt beliggende for enden af en blind vej med kun få minutters gang til Elsegårdes fantastiske badestrand. Huset står som et særegent kvalitetsstempel med sin træbeklædte facade og spændende arkitektoniske snit. Omkranset af det skønneste fra naturen. På grunden løber en lille kanal med gangbro, som fører til hyggelig bålplads. Hertil hører sig en dejlig plæne med skønt terrassemiljø og plads til både afslapning og aktiviteter for store som små.

Hver en kvadratmeter er særdeles veludnyttet og opført i tidløse og moderne materialer. Boligen er udstyret med luft til vand varmepumpe og er fuldkommen indflytningsklar. Planløsningen i den gennemrenoverede bolig består af entré, bryggers, fire værelser, to badeværelser og åbent køkkenalrum i forbindelse med stue. Her er plads til at samles over madlavningen i det topmoderne kvikkøkken, mens børnene slænger sig i sofaen og omgivelserne nydes fra spisebordet. De store vinduespartier sammen med loft til kip løsningen får naturen til at udfolde sig gennem rummet på ganske særlig vis. Her strømmer lyset ind, mens rene linjer og æstetik er i højsæde.

Den lille landsby Elsegårde med eget gadekær er et kystnært sommerhusområde med klart udsyn til øen Hjelm, strandeng og gode muligheder for fiskeri. Vejene til Elsegårde følger gamle skel og bugter sig idyllisk. Rundt omkring er marker og græsningsarealer med økologisk landbrug og gårdbutikker. Hop i vandrestøvlerne på de mange omkringliggende stier, der både byder på skov og kyst.
Fra ejendommen er der 10 minutters kørsel til Ebeltoft, som er en særdeles velbesøgt ferieby, med masser af turistattraktioner, kulturtilbud, indkøbsmuligheder og spisesteder.
Her er fritidsdrømmen til dem der ikke vil nøjes. Velkommen til Kanalvej 17!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kanalvej 17 , 8400 Ebeltoft2.995.000 kr.24.752 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.803 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 121 ㎡Grund: 1945 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1968