Kløvermarksvej 5, 5874 Hesselager

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fin, overskuelig etplansvilla i velfungerende Hesselager

– Overkommelig bolig med fleksibel indretning
– Ældrevenlig
– Rolig og central beliggenhed
– Gåafstand til indkøb

Søger I en overkommelig bolig i et lille, trygt lokalområde, som har det hele inden for byskiltet? I så fald skal I kigge nærmere på denne etplansvilla, der byder på 105 m2 bolig, en fleksibel indretning og desuden ligger lige midt i Hesselager.

Man behøver nemlig ikke tre nuller i sit postnummer for at have gåafstand til det hele. Ikke engang 200 meter har I til den lokale Meny, ligesom skole og institution begge befinder sig inden for den nærmeste kilometer. Vil I gerne være en del af lokalsamfundet, så kig nærmere på Hesselagers gode fritidstilbud, hvor I kan gå til fodbold – helt bogstaveligt. Klubhuset ligger nemlig lige rundt om hjørnet.

Med en præsentabel villa fra 1974 får I nem og overkommelig ejendom. De gule mursten dækker alle facader fra sokkel til kip, så det løbende vedligehold er naturligt begrænset. En mindre carport supplerer selve boligen, som ligger på en 699 m2 stor grund. Også her er tingene holdt relativt enkle, så bevæbner I jer med en plæneklipper, kan I hurtigt komme tilbage i havemøblerne, hvor sommeren tilbringes allerbedst. Bag huset ligger i øvrigt en god aftenterrasse, hvor I kan fange dagens sidste lys, mens I nyder den sidste varme fra grillkullene.

Indadtil præsenterer boligen sig funktionelt og fleksibelt. Dermed har I rigtig fine muligheder for at sætte jeres eget præg – ikke bare på inventaret, men også på planløsningen. Drømmer I om et stort køkken-alrum, er der godt nyt. Det er nemlig en relativt enkel sag at etablere åben forbindelse mellem køkkenet og den store opholdsstue. Samtidig vil I også få glæde af et naturligt gennemstrømmende lysindfald på tværs af afdelingerne. De to værelser befinder sig for enden af den traditionelle pistolgang, som også leder jer forbi boligens badeværelse. Rummet er udstyret med kar, og endelig får I et praktisk bryggers i modsatte side af huset.

Hesselager befinder sig nøjagtig mellem Nyborg og Svendborg, hvor Damestenen, å-løb, marker og gamle herregårde præger landskabet. Her er ikke langt til de hyggelige sommerhusområder langs Storebæltskysten, og vil I opleve et ægte, lokalt havnemiljø, har I kun fem kilometer til skønne Lundeborg.

Kontakt os for at høre nærmere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kløvermarksvej 5 , 5874 Hesselager745.000 kr.6.956 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.718 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 105 ㎡Grund: 699 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1974