Beskrivelse
“Original” villa i den “gamle” del af Torsted
“Original” gulstens villa i det populære “gamle musikkvarter” i Torsted – skønt rolig kvarter og tæt på alle de daglige fornødenheder. Den gamle del af Torsted er efterhånden blevet “centrum” i takt med Horsens bys kraftige udvikling og udstykning. Torsted har alt fra god stor skole, velfungerende foreningsliv med bl.a. fodbold, håndbold – 2 flotte haller, gode indkøbsmuligheder – og tæt på omfartsvej og motorvejstilkørsler. Stort bryggers med egen indgang, god plads til fjernvarme, ekstra fryseskabe og god bordplads. Køkken med spisekrog. Meget stor stue med god indretningsmuligheder, sofagruppe/TV hjørne og “spisestue” – god plads til mange gæster. Den traditionelle fordelergang til hele 4 værelser, badeværelse med gulvvarme, og gæstetoilet. Kun 1 ejer – som har forsøgt at passe godt på huset – huset fremstår rimelig originalt – dog er vinduer/døre skiftet ca. i år 2013, varmekilde skiftet til fjernvarme i 2020. Spændende ejendom med simpel og overskuelig grund med lukket have – alt i alt en spændende ejendom med mange muligheder, for den helt rigtige købere….