Beskrivelse
Oplagt studie lejlighed med en yderst optimal og funktionel planløsning, en stilren indretning med mange unikke detaljer samt en helt fantastisk udsigt mod Riis Skov. I denne top lækre 1 1/2 værelses lejlighed på Tordenskjoldsgade 84 på Trøjborg er det blot få af de mange aktiver, du kan glæde dig til. Lejligheden er også placeret øverst oppe (bemærk kun 3. sal), hvilket giver et helt fantastisk lysindfald.Hele ejendommen blev gennemgribende renoveret i 2019, hvor den ligeledes blev opdelt i 5 ejerlejligheder. Stort set alt er nyt. Tag og facade er istandsat, der er nye døre og vinduer ligesom alt kloak, VVS og el er udskiftet. Det betyder derfor, at du kan flytte ind i en lækker nyindrettet lejlighed i en ejendom, som kræver minimal vedligeholdelse i de næste mange år. Hvis lejligheden skal bruges til udlejning er det værd at bemærke, at der er fri markedsleje, idet lejligheden er nyindrettet. På 3. sal bydes du velkommen i lejlighedens skønne køkken/alrum og stue, som er et stort leverum. Et helt fantastisk rum at opholde sig i bl.a. på grund af den fine udsigt samt lyset der strømmer ind af det store vinduesparti i kvisten. Badeværelset er godt indrettet med både separat bruseniche og har sågar installeret vaskemaskine. Elementerne på både badeværelse og i køkken er fra SVANE. Soveværelset er skærmet af med flot skillevæg og udover seng er der god skabsplads. Med adresse på Tordenskjoldsgade 84 kommer du til at bo tæt på både strand, skov og universitetet – og med alle Trøjborgs hyggelige caféer og shoppingmuligheder lige rundt om hjørnet. Er du blevet nysgerrig på at vide mere? Så giv os et kald allerede i dag….