Beskrivelse
LEJLIGHED TÆT PÅ SKOV OG ZOOLOGISK HAVE!
OMRÅDET: Elefanter og løver som nabo. Her får du Zoologisk Have og skov i nærområdet. Når løverne lukkes ind om aftenen, kan du indimellem fra lejligheden høre deres brøl. Her indbydes der til afslappende vandreture eller friske løbeture i den skønne natur og mountainbike ture i den smukke og kuperede skov, hvor der også findes BMX bane og trætopbane. Der er kort afstand til offentlig transport og lokalt indkøb, samt specialvare butikker, der kan findes lige rundt om hjørnet. Desuden er der kun en 5 minutters transport tur til både City Syd og Aalborg City. Området er kendt for sine smukke omgivelser, og derfor ligger denne lejlighed helt fantastisk. HJEMMET: Lejligheden er godt indrettet, med stor lys entré, hvor der er god plads til overtøj samt skotøj og hvor man har adgang til lejlighedens stue, soveværelse, badeværelse og køkken. I køkkenet finder man et flot tidløst køkken med alt hårde hvidevarer, samt god skabsplads. Videre fra entréen er der adgang til soveværelset, som er i en god i størrelse og med et dejligt lysindfald. Badeværelset er lavet i klinker med separat bruseniche. Stuen er dejlig stor, med store vinduer og udgang til altan. Her er god plads til en hyggekrog, hvor der kan nydes et glas hvidvin en lun sommeraften, imens man hører løvernes brøl fra Zoologisk Have. I hele lejligheden er der i 2022 blevet lagt nye gulve. Ejerforeningen har en god sund økonomi samt et godt sammenhold i opgangen. En ekstra bonus ved lige netop denne lejlighed er de gode parkeringsforhold samt indkøbsmuligheder i nærområdet. OM HJEMMET KAN VI FREMHÆVE: – Altan – Nye gulve fra 2022 – Gode parkeringsmuligheder En rigtig lækker lejlighed med god plads og en fantastisk beliggenhed i et roligt område. Vi glæder os til at fremvise dette skønne hjem. Ring til os på tlf. 72 17 00 04.; …