Beskrivelse
Stor, velindrettet villa i Hadsund
På Lindalsbakken 26 i Hadsund møder I denne yderst rummelige villa, der foruden masser af plads også byder på en attraktiv beliggenhed tæt på byens muligheder og naturen. I kan se frem til ikke færre end 355 kvadratmeter heraf kælder på 90 af slagsen. Velkommen til.Adressen placerer jer på en blind vej i et fredeligt kvarter, og inden for en radius af omtrent to kilometer kan I tilgå alt fra skole og pasningstilbud til indkøb og idrætsfaciliteter. Således kommer hverdagen let til at gå op i en højere enhed, og på samme tid er I helt tæt på store skove. Det er også værd at bide mærke i, at I hverken har langt til Hobro eller Aalborg.Villaen præsenterer sig med en nydelig facade af gule sten. Den er blevet renoveret i 2022, hvor der blev isat nye døre og vinduer af topkvalitet. Den høje standard fortsætter også inden døre, hvor den anseelige bolig udfolder sig med de hele to enorme stuer, der ligger på hver side af køkkenet og spisestuen. Køkkenet er udført i et rent, enkelt design, som passer godt til villaens æstetik. I de to opholdsstuer såvel som i spisestuen er det især de rige lysindfald og udsigten til haven, som kendetegner stemningen.Det resterende af boligens kvadratmeter er allokeret til fem værelser og to badeværelser, hvoraf det ene er arrangeret i direkte forbindelse med det oplagte forældresoveværelse. I kælderen venter et multirum, et vinrum, et disponibelt rum, et bryggers og et badeværelse.Foran stuerne er der etableret solrige terrasser, og grundens størrelse passer fornemt til husets. Hele 2.237 kvadratmeter med græs og fin beplantning er til jeres rådighed.Lyder det som noget for jer? Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.Denne fantastiske villa er beliggende i Hadsund by, der byder på alt hvad en familie har brug for i hverdagen – her kan bl.a. nævnes attraktive indkøbsmuligheder, hyggelig gågade med spændende caféer, restauranter, kulturcenter, biograf, svømmehal, skole og sportshal….