Beskrivelse
En helt særlig stil og charme ved Esrum Sø
Det er detaljer af fineste finesse, som byder sig til, når der er tale om ejendommen på Rosenbergsalle 9 i Nødebo. Boligen adskiller sig eksempelvis i kraft af tårnet med kobbertag, ligesom det indre i høj grad besidder æstetik og elegance. Udsigten til vandet sætter selvfølgelig også sit præg, for placeringen i første række til Esrum Sø resulterer i et sublimt panorama. Dette opleves naturligvis også i haven, som er i god harmoni med omgivelserne. Roen opleves som en utrolig lise for sjælen.Detaljerigdom og en dragende udsigtVillaen fanger blikket ind allerede udefra, hvor den solgule facade suppleres af det brune bindingsværk og det røde, halvvalmede tag. Hertil kommer selvfølgelig tårnet, som må siges af være et prominent look, særligt takket være det irrede kobbertag, som sætter en helt særlig tone med vidne om forgange tider. Looket fuldendes af de hvide sprossevinduer. I 1998 gennemgik ejendommen en omfangsrig renovering med fuld respekt for husets oprindelige sjæl, og boligen er løbende vedligeholdt sidenhen.På grunden er der opført et udhus samt en dobbelt carport. Inden døre matches stilen af de gennemgående trægulve og stukkaturen i samspil med franske døre og hvide fyldningsdøre. Lysindfaldet er forrygende i de intet mindre end tre stuer, en havestue samt en forstue der samlet set har vinduer mod alle fire verdenshjørner, hvormed der altid findes et lyst rum i dagtimerne. Størrelserne varierer, og én af stuerne beriges af en karnap, mens en anden har terrassedør, og en tredje tilstøder køkkenet. Sidstnævnte giver charmen nye ben at gå på, for køkkenet har nemlig loft til kip med fritlagte bjælker og tagvinduer, og elementerne er i fin, landlig stil akkompagneret af funktionalitet. Fra køkkenet og flere af stuerne er der en fantastisk udsigt over søen.Stueplanet afrundes af et gæstetoilet, mens det så at sige er i tårnet, man følger trappen mellem etagerne. På første sal ligger fire rummelige værelser, og et af disse er med altan, hvorfra udsigten er slående. I det hele taget er der et skønt perspektiv på søen fra denne etage. Ligeledes har man badeværelset, som er udført med både kar og bruseniche. Fortsæt til anden sal, hvor et anseeligt og lyst rum åbner for alskens muligheder, og herved er der endnu et badeværelse. Afslutningsvist har man en række kælderrum med blandt andet fyrrum og vinkælder.Egen bådebro og naturen som nabolagHaven er særdeles godt placeret med direkte adgang til søen. Den hævede placering giver et fantastisk udsyn fra terrassen i forbindelse med huset, og derudover er der flere plateauer. Således har man tiltalende opholdspladser, hvor man kan nyde omgivelsernes foranderlige udtryk i takt med årstider, vind og vejr samt tidspunktet på dagen. Se også de mange rhododendroner, der blomstrer smukt i slutningen af maj.Beplantningen er afstemt mod søbredden, og charmerende stier samt de små kilder fra Gribskovs vandreservoir skaber en særlig atmosfære. Man har egen bådebro i søen, så der er rige chancer for at udnytte vandet, hvor man selvfølgelig også helt oplagt kan benytte sig af kano, kajak, SUP-board eller lignende. Tilsvarende er det muligt at fiske eller at bade i søen.Det er en vidunderlig ro og fred, der hersker på ejendommen som et resultat af beliggenheden. Der er noget særligt ved at se solopgangen starte ved slotshaven i Fredensborg og siden spejle sig i søens overflade. På skyklare nætter er det månen, der klæder søens små krusninger i sølv.Nødebo er i det hele taget kendt for sin natur, for byen omgives praktisk talt af skovområder. Desuden byder nærmiljøet på Nødebo Kro, et kultur- og forsamlingshus med foredrag, koncerter og forskellige andre arrangementer. Hertil er der indkøb, daginstitution og skole fra 0.- 5. klasse. For større bymiljø er der cirka 10 minutters bilkørsel til Hillerød, mens København nås på cirka tre kvarter. Liebhaver….