Beskrivelse
Egen parkeringsplads i kælderen!
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/12 – klik på billede – Vil du også være en del af den rivende udvikling på Odense Havn?EDC Åløkken Ejerlejlighedsafdelingen udbyder nu denne 2-værelses indflytningsklare ejerlejlighed. Nu har du chancen for at købe en ejerlejlighed på Soldækket med egen parkering. Soldækket blev opført i 2016 og er den 4. bygning i Promenadebyen på Odense Havn.Odense Havn gennemgår en rivende udvikling i disse år som byens nye bo-kvarter og rekreative område. Her er både restauranter, havnebad, basketbaner, minigolf, fodboldfabrik, vandcykler og andre aktiviteter. Her afholdes markeder og andre aktiviteter. Og her har en stribe kunstnere arbejdende værksteder i Contained Art på Byens Ø. Derudover får man med Storms Pakhus og uddannelsesinstitutionerne et fantastisk og aktivt liv nær Havnen og med Byens Bro kan man nå gågaderne i City på få minutter. Der er fra Havnen gode transportmuligheder til Syddansk Universitet og til naturelskeren er Næsbyhovedskoven lige rundt om hjørnet. Lejligheden indeholder et pænt køkken i hvide elementer. I åben forbindelse med køkkenet, en stue med udgang til den solrige og afskærmede altan. Et fantastisk badeværelse med vaskefaciliteter, gulvvarme, stor bruseniche og særdeles god plads. Afslutningsvis i lejligheden et soveværelse med god plads til både stor seng og skabsopbevaring. Lejlighedens altan skal i den grad fremhæves. God størrelse, solrig og dejligt ugeneret. Til lejligheden er der egen parkering og eget kælderrum i kælderen. Vi fremviser alle ugens dage og glæder os til at høre, hvornår du kunne tænke dig at se lejligheden.Klik her – følg EDC Åløkken Ejerlejlighedsafdelingen på Facebook og få indblik i lejlighedsmarkedet i Odense, vores Stillesager, konkurrencer og meget mere!…