Beskrivelse
Moderne udsigtslejlighed med central placering
Øverst oppe i Vestre Ringgade 224 ligger jeres nye lejlighed på højre hånd. Modernitet og kvalitet går op i en højere enhed, mens de rene linjer og de lyse indtryk sætter stemningen for hjemmet. Lejligheden ligger helt ugeneret med havkig og udsigt over Aarhus og Aarhus bugt. Indenfor kan I se frem til veldisponerede kvadratmetre.Bagved hoveddøren ligger den rummelige entré, der ligeledes fungerer som fordelingsgang. Her træder I indenfor til hvidmalede vægge og lyse trægulve, der skaber liv under fødderne. For enden heraf ligger det flotte badeværelse, der viser sig med toilet, vask med opbevaringsplads og en separat bruseniche, hvis lyse fliser står i flot kontrast til de øvrige elementer. Der ligger et værelse på hver side af badeværelset, hvoraf det ene værelse kan prale med rig skabsplads og det andet har et fortryllende lysindfald. Køkkenet er lækkert med rustikke vægge, og der er flere gode ting at fremhæve, såsom integreret hårde hvidevarer, god bordplads og spisekrog. De resterende kvadratmetre udspiller sig på en stor lys stue med udgang til en solrig altan, hvor den fantastiske udsigt kan nydes i fred og ro. Denne gedigne murstensejendom blev opført i 1950, og til ejendommen hører et stort grønt areal, hvor der er plads til at slappe af, fjolle rundt eller holde grillaften med venner og familie. Derudover er der en vaskekælder i ejendommen med både vaske- og tørrefaciliteter, så I ikke skal rende på møntvaskeri. Desuden er der parkeringspladser, som fungerer med beboerlicens. Trænger I til den friske luft, men i hjemlige rammer, kan I sætte jer ud på den sydvendte altan og nyde udsigten til Aarhus Havn.Vender I blikket mod omgivelserne, bosætter I jer tæt på oplevelser og natur med kort afstand til Aarhus Universitetspark og Botanisk Have. Derudover er der få hundrede meter til fitnesscenter og indkøbsmuligheder bl.a. Storcenter Nord, mens I nemt kommer til Letbanen. Aarhus er en skøn by med gode spisesteder, hyggelige caféer og et maritimt havnemiljø, der er fyldt med liv og glade dage….