Beskrivelse
Elsdyrvej 18 er en yderst velindrettet villa, med masser af opholdsplads. Villaen er beliggende på lukket villavej, med gode stisystemer hvorfor placeringen er yderst ideel til børnefamilien. Ligeledes har villaen fået skiftet tag samt tagrender i 2002.Herfra fører de gode stisystemer dig bl.a. til skole, gymnasium, Gudenåcenter mv.Villaens optimale og moderne planløsning, byder på to afdelinger, hvoraf den ene er indrettet med to gode værelser og et lyst badeværelse med brus. I modsatte ende findes endnu et værelse samt toilet og egen indgang. Som husets hjerte, finder du den store opholdsstue i forlængelse af køkkenet. Det lyse køkken er fra 2003 og er indrettet med plads til spisebord. Fra opholdsstue er der udgang til hyggeligt terrassemiljø og sidst findes et bryggers, som også kan bruges som indgang.I den sydvendte baghave, kan du opholde dig i ro og fred. Her er hækken høj hele vejen rundt omkring matriklen, så du kan opholde dig helt privat, selvom du er beliggende i et villakvarter. Sidst en carport med god plads til parkering samt et tilhørende redskabsrum/skur til opbevaring og haveredskaber.Med denne placering i Tørring by, bor du med sikker gåafstand via stisystemer til alt det Tørring by tilbyder, heriblandt daginstitutioner, stor folkeskole, gymnasium, idrætshal, boldbaner, svømmehal m.m. Her er også et stort indkøbstorv med mange muligheder.Uanset hvor dit arbejde eller familie befinder sig, så bor du med kun 5 min. kørsel til motorvejsnettet. Med kun ca. 15-25 min. kørsel til Vejle og Horsens, er det også nemt at besøge biograf, teater eller gågade for shopping. Herudover 30-60 min. kørsel til bl.a. Herning, Billund, Kolding, Odense, Aarhus m.m. Alt i alt en attraktiv 1 plans villa i Tørring der henvender sig til både ældre, unge og børnefamilien….