Beskrivelse
Delevenlig 2-værelses lejlighed med to altaner
Området omkring Langenæs er perfekt for dig, som ønsker en central beliggenhed tæt på byens mange muligheder samtidig med at være omgivet af grønne områder. Med adresse på Søndre Ringgade bliver man nabo til Frederiksbjerg. Frederiksbjerg er kendt for sine mange caféer og restauranter, hvorfor området også er kendt som Aarhus’ spisekammer. Ligeledes er det området, hvor man kan gå på opdagelse i spændene specialforretninger samt nyde godt af markedet på Ingerslev Boulevard, hvor lokale handlere kommer med årstidens lækkerier.
Sidst men ikke mindst har man byens mange uddannelsesinstitutioner i cykelafstand.
Lejligheden på 3. sal byder på en veldisponeret planløsning og præsenterer sig i en rummelig fordelingsentré med indbyggede skabe med plads til opbevaring af overtøjet. Lejlighedens to værelser har begge en størrelse, som gør, at lejligheden også er oplagt som delevenlig. Ydermere har begge værelser udgang til altan.
Køkkenet er lyst og tidløst med alt i hårde hvidevarer samt gode muligheder for opbevaring med både over- og underskabe.
Lyst og nydeligt badeværelse med separat bruseniche og vindue til det fri.
Sund og veldrevet ejerforening med gode fællesfaciliteter.
Alt i alt en skøn lejlighed, som er oplagt til forældrekøbere eller til parret, som ønsker en god lejlighed i byen tæt på grønne områder….