Kildegårdsvej 92, 5240 Odense NØ

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Veldisponeret andelsrækkehus med 10 minutter til Odense C!

Åbent hus med tilmeldingskrav 30/12 – klik på billede –

Et bredt boligmarked giver mulighed for, at alle kommer godt hjem, så glæd jer til at flytte ind i dette praktiske og meget veludnyttede rækkehus på 108 m2. Huset er en andelsbolig i en god forening, som ligger tæt på både naturen, de daglige fornødenheder og med bare 10 minutter til Odense C.

Huset har lige præcis det, som mange boligsøgende leder efter – nemlig den rigtige balance mellem funktionalitet og hjemlighed. Den fremragende planløsning holder godt styr på boligkvadratmeterne, og muligheden for at træde direkte ud i sin egen have er en hverdagsglæde, de fleste vil sætte pris på. Samtidig er Kildegårdsparkenen en rutineret forening, hvor den gode organisation giver lidt ekstra tryghed. Sammenholdet begrænser sig heller ikke til drift og formalia, for med petanquebane, legeplads og yoga i fælleshuset er der hyggelige aktiviteter til ethvert kondital.

Konkret får I hjemme i en pæn ejendom fra 1988, som fremstår velholdt både udadtil og inden døre. Bag den tilhørende carport træder I ind gennem hoveddøren, hvor boligens stueplan fortrinsvis er indrettet med opholdsrum. Køkkenet og stuen adskilles diskret af en sprosset glasdør, som bevarer sammenhængen, mens I samtidig kan lukke af, når det går vildt for sig i madværkstedet.

Det bagvedliggende bryggers fungerer som ekstra indgangsparti og praktisk sluse til støvler og beskidt overtøj, mens stuen har terrassedør til den vestvendte baghave. Planløsningen udnytter desuden etageadskillelsen, så I kan holde førstesalen fri, når I har gæster. I finder nemlig et lille gæstetoilet ved entréen, mens det egentlige badeværelse ligger ovenpå. På første sal får I dertil tre fine værelser, som alle har et flot, naturligt lysindfald.

Bag huset er haven ideelt anlagt, så I har et skønt terrassemiljø i eftermiddagssolen, som også rammer plænen og den øvrige beplantning. Kort sagt får I hverken for meget eller for lidt – men den helt rette størrelse have til, at det hele giver mening. Halvdelen af dagen foregår livet dog slet ikke i hjemmet, så den korte afstand til city er en sidegevinst, man gerne tager med. Har I børn, ligger nærmeste daginstitution kun et par hundrede meter fra adressen, og I har ligeledes gåafstand til den lokale købmand.

Måske er et andelsrækkehus det bedste for jer? Find ud af det ved at kontakte EDC Skibhus på 6611 6411….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kildegårdsvej 92 , 5240 Odense NØ990.000 kr.9.167 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.998 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: A2010Størrelse: 108 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1988