Stenløsevej 87, 2700 Brønshøj

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hus til den lille familie med vestvendt og solrig have

Åbent hus med tilmeldingskrav 30/12 – klik på billede –

Sjældent udbudt er en af branchen slidte fraser – her passer den dog til fulde, da ejendommen ikke har været handlet siden 1950, og huset har været rammen for den samme familie i 72 år.
Huset trænger til modernisering, men for de rette finder man fine rammer for en god bolig i roligt villakvarter nær grønne fællesområder.

Beliggenhed: Villaen er centralt beliggende i et roligt villakvarter, der byder på skøn natur og grønne fællesarealer. Med gåafstand til både Vestvolden, Damhusengen og Kagsmosen, har du rig mulighed for at nyde en god gåtur eller snøre løbeskoene. Området er desuden beliggende med kort afstand til flere skoler og daginstitutioner, indkøb, samt S-tog og busforbindelser, der gør det muligt at være på Rådhuspladsen på mindre end 35 min. Stisystem til Husum skole og Husum parken med bemandet offentlig legeplads, daginstitutioner og moderne boldbaner med kunstgræs og meget mere.
Det fås næsten ikke billigere i Brønshøj med beliggenhed i dejligt villakvarter, væk fra de store biltrafikerede. Bemærk også de lave ejerudgifter.

Bolig: Huset, der er opført i 1948 med senere tilbygninger i 1962 og 1965, byder på 165 etage-m² fordelt på 73m² bolig i stueplan og 92m² kælder heraf 9m² badeværelse. Yderligere en god muret garage
Stueplan: Stor vinkelstue med udgang til høj, sydvestvendt og solrig terrasse. Ældre køkken og separat toilet. To værelser, hvor det ene er med gennemgang.
Se alternativ planløsning for mere moderne indretning med spisekøkken/alrum og separat værelse i nuværende køkken.
Kælder: Baderum med både separat brus og badekar. Bryggers/tekøkken. Separat toilet. Kælderindgang. Og tre gode disponible rum.

Have/udearealer: Dejlig sydvestvendt, høj terrasse med udsigt over den dejlige have. Grunden er på 601m² og beplantningen afskærmer godt, så haven er meget privat fra både tog og naboer. Anlagt med træer, buske, blomster og bær, så der det meste af året er noget nyt og skiftende farver.

Hvis ejendomme kunne tale, ville der fortælles historier om mange familiekomsammener, teenagefester og meget andet, som have, terrasse, hus og kælder har lagt scene til. Det er nu tid til at andres historier, skal udleves i huset.

Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Stenløsevej 87 , 2700 Brønshøj3.895.000 kr.31.590 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.140 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 82 ㎡Grund: 601 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1948