Beskrivelse
Lækker indflytningsklar villa med en beliggenhed i særklasse
For enden af en blind vej i et af Sæbys mest eftertragtede kvarterer, nærmere bestemt Drejervej 9A, finder I denne særdeles velindrettede og fuldt ud optimeret etplans villa fra 1978 – lige til at flytte ind i. Boligen er blevet totalrenoveret i 2008/2009 og senere hen i 2016, har en tilbygning af værelse/kontor med tilhørende Walk-in, givet villaen et samlet boligareal på 184 kvadratmeter. Villaen er perfekt til den moderne familie hvor optimal indretning, flotte opdateringer og en eftertragtet beliggenhed danner rammerne for jeres nye hverdag.
Indenfor bydes I velkommen til en åben indretning, hvor skønne opholdsrum giver jer mulighed for at samles som familie. I får blandt andet to stuer, en opholdsstue samt en spisestue, som er adskilt af en halvmur, hvor brændeovnen er placeret i midten. De store vinduespartier i begge ender af opholdsstuen sikrer et fantastisk lysindfald i husets midte, hvor der desuden er adgang til træterasse mod både nord og syd. Spisestuen ligger i forlængelse af køkkenet, hvor I roligt kan lave mad i det lyse Invita-køkken fra 2008/09 med gulvvarme, mens børnene tegner og er kreative ved spisebordet. Villaen byder derudover på en værelsesafdeling mod nord, hvor I her får 3 gode værelser med badeværelse. Derudover byder villaen på soveværelse med tilhørende gang og bad. Badeværelserne er totalrenoveret i 2016 med elementer fra Svane og gulvvarme, og det samme er husets bryggers. Sidst men ikke mindst finder I endnu et værelse/kontor med tilhørende walk-in i villaens tilbygning i forlængelse af opholdsstuen.
Til en skøn villa hører der selvfølgelig gode udenomsarealer med. Med en grund på 912 kvadratmeter er der masser af plads, at boltrer jer på. Og den smukt anlagte have kan nydes helt uforstyrret grundet det brede læhegn – her kan I følge og nyde årets udvikling i trækronerne . En stor flisebelagt indkørsel giver jer desuden et godt førstehåndsindtryk af den rødstensmuret villa, hvor den store dobbelte garage giver masser af plads til at hobbymanden kan folde sig ud. Villaens fine træterrasser giver jer desuden mulighed for at nyde solen fra morgen til aften på de varme sommerdage. Er vejret rigtig godt, kan en dukkert muligvis være tiltrængt ved kystens strand, som ligger i kort afstand fra adressen.
Det rolige nærområde giver jer ekstra tryghed i hverdagen, når børnene skal færdes på egen hånd. Området er præget af gode stisystemer, som kan føre børnene trygt i skole og til fritidsaktiviteter. Der er desuden blot et par kilometer ind til Sæbys hyggelige bymidte, hvor I finder gode butikker og spisesteder.
Er I på jagt efter en indflytningsklar villa i børnevenligt kvarter? Så vil vi gerne åbne døren til Drejervej 9A for jer – Vi glæder os til at byde jer velkommen!…