Beskrivelse
I kommer til at bo på et roligt, lukket vænge med kort afstand til skole, indkøbsmuligheder, børnepasning og idrætsfaciliteter, ligesom der er nem tilkørsel til motorvej. Nabolaget, der er børnevenligt, er bundet sammen af et godt stisystem, og der er fine muligheder for idylliske naturoplevelser i nærmiljøet.Villaen rummer 152 kvm. men selv om ejendommen oprindeligt er opført i 1975, fremstår den både moderne, indbydende og lys. Det skyldes alle de opdateringer og flotte renoveringer, sælger har foretaget. Blandt andet er der lagt samme type pæne, lyse gulv i opholdsrum og værelser i 2018 – samme periode hvor døre og vinduer blev skiftet. Mens tag er fra 2016, blev eltavlen skiftet i 2022, den er i øvrigt klargjort til elbil.Indendørs venter et dejligt lyst opholdsrum, der er indrettet med et flot lyst køkken fra 2017 med masser med skabs- og bordplads, køkkenø ind mod spisestuen, emfang i loft og ovenlysvinduer. I åben forbindelse er den rummelige spisestue placeret – denne har brændeovn og ligger i forlængelse af husets hyggelige opholdsstue, der har store sydvestvendte vinduespartier og dør til den skønne terrasse. I får også et dejligt multirum med ovenlysvindue og masser af plads til indendørs leg og familiehygge. I 2021 sluttede forvandlingen af den tidligere garage, der nu er et skønt multirum med gulvvarme, udgang til have, tagpap fra 2020 – og så er rummet tilmed isoleret efter boligstandard. Dertil værelsesafdeling med soveværelse med walk-in closet, to lyse og særdeles rummelige børneværelser samt badeværelse fra 2015 med dobbelt vask, bruseniche og gulvvarme. Ydermere byder huset på bryggers med plads til opbevaring og vaskefaciliteter samt pænt gæstetoilet.Boligen er omkranset af en fuldstændig ugeneret have med delvis overdækket, sydvestvendt terrasse og plæne med både frugttræer og plads til boldspil. I indkørslen er der plads til parkering af to-tre biler, ligesom der er fine parkeringsmuligheder på vejen….